Fortsat høj risiko for pludselige ændringer i opfattelsen af risici og dermed kraftige fald i aktivpriserne
Der er fortsat udsigt til økonomisk fremgang internationalt og i Danmark. Samtidig forventer deltagerne på de finansielle markeder meget lave renter i Europa og Danmark i en lang periode endnu, og investorernes risikoopfattelse er lav. Det afspejler sig fx i en lav pris på forsikring mod uventede fremtidige rentestigninger og i meget lave kreditspænd på obligationer. Det indebærer en høj risiko for, at en pludselig ændring i opfattelsen af risici kan føre til kraftige fald i aktivpriserne.
På erhvervsejendomsmarkedet er der fortsat kraftige prisstigninger på boligudlejnings- og kontorejendomme. På boligmarkedet er der nu fremgang i så godt som hele landet. Der er tegn på, at priserne på enfamiliehuse er steget i alle regioner i første halvår 2017, og prisstigningerne på ejerlejligheder i København er stadig høje.
Den samlede kreditvækst er beskeden, men udviklingen på ejendomsmarkederne afspejler sig bl.a. i stigende boligudlån i København og Aarhus. De økonomiske udsigter og den lave risikoopfattelse kan give incitament til øget risikotagning hos kreditinstitutter og finansielle investorer. Det er vigtigt, at långivere, investorer og låntagere sikrer sig, at de kan modstå rentestigninger og større fald i ejendomspriserne.
Metoden bag Rådets anbefalinger om den kontracykliske kapitalbuffersats offentligøres inden næste møde
Rådet er ved at færdiggøre en revideret metode til fastsættelse af den kontracykliske buffersats. I den forbindelse afholdt Rådet i august et dialogmøde med repræsentanter fra universiteterne og den finansielle sektor. Der var generelt opbakning til at revidere metoden. Deltagerne bidrog med synspunkter i forhold til tidspunkt og indikatorer for aktivering af bufferen samt om kommunikation af Rådets beslutninger. Synspunkterne indgår i arbejdet med den reviderede metode. Den reviderede metode vil blive besluttet og offentliggjort inden næste møde.
Rådet finder det vigtigt, at den reviderede metode bidrager til, at bufferen opbygges tidligt. Det skal gøre det muligt, at bufferen kan frigives ved finansielt stress. Bufferen kan dermed reducere risikoen for, at utilstrækkelig kapitaldækning får institutterne til at stramme kreditgivningen i en grad, så realøkonomien påvirkes negativt. Det er Rådets vurdering, at indfasning af bufferen vil have en begrænset effekt på udlånsvæksten i tider med optimisme. De samfundsmæssige omkostninger ved ikke at have tilstrækkelig kapital i kriseperioder kan derimod være store.
Rådet anbefaler, at den aktuelle kontracykliske kapitalbuffersats i Danmark fortsat fastsættes til 0 pct. Den aktuelle udvikling tegner imidlertid et billede af, at risici i det finansielle system er under opbygning. Det understøttes af en række indikatorer, bl.a. høj aktivitet og stigende priser på bolig- og dele af erhvervsejendomsmarkedet. Herudover er der tegn på, at kreditstandarderne lempes. Det giver, sammen med den generelt lave risikoopfattelse, anledning til ekstra opmærksomhed i forhold til den aktuelle udvikling. Rådets drøftelse af den kontracykliske buffersats på mødet i december vil tage udgangspunkt i den reviderede metode.
Rådet anbefaler kontracyklisk kapitalbuffersats på 0 pct. for Grønland
Rådet anbefaler erhvervsministeren, at den kontracykliske kapitalbuffersats for Grønland fortsat fastsættes til 0 pct. Rådet har endvidere vurderet, at der ikke er grundlag for at indføre en systemisk buffer i Grønland på nuværende tidspunkt. Repræsentanter fra det grønlandske selvstyre deltog i drøftelsen. Den systemiske buffer skal adressere systemiske risici, der er knyttet til finansielle og økonomiske strukturelle karakteristika ved økonomien. Den kontracykliske buffer skal derimod adressere risici, der kan blive opbygget i gode tider og materialisere sig i dårlige tider.
Øvrige emner
Rådet drøftede forbundenheden mellem danske systemisk vigtige kreditinstitutter, SIFI'er. Drøftelsen er et led i arbejdet med at analysere strukturerne i det finansielle system. Data indsamlet af Finanstilsynet viser, at danske SIFI'er primært er direkte forbundet gennem beholdninger af obligationer og derivatkontrakter. Forbundenhed kan forbedre kreditformidlingen og risikodelingen mellem institutter. Det kan dog samtidig være kilde til, at stød kan forplante sig igennem systemet.
Henvendelse kan rettes til mail@risikoraad.dk eller Julie Holm Simonsen, pressekoordinator, på 3363 6022.