Fortsat opbygning af systemiske finansielle risici
Internationale organisationer forventer fortsat fremgang i den globale økonomi, men risikoen for et tilbageslag er steget på mellemlangt sigt. Det skal ses i lyset af geopolitiske spændinger, protektionisme samt risiko for pludselige rentestigninger og fald i finansielle aktivpriser. Et pludseligt fald i risikoappetiten kan føre til betydelige stigninger i de lange renter og kraftige fald i aktie- og ejendomspriser. Risikoopfattelsen på de internationale finansielle markeder er meget lav. Der er en forhøjet risiko for overophedning af den amerikanske økonomi og et efterfølgende tilbageslag med afledte effekter på verdensøkonomien. De største økonomiers råderum til at føre kontracyklisk økonomisk politik er mindsket siden finanskrisen, grundet højere offentlig gæld og lavere pengepolitiske renter.
Der er tegn på øget risikovillighed, selv om den samlede kreditvækst er beskeden. Den beskedne vækst i det samlede udlån dækker over store forskelle på tværs af institutter, landsdele og brancher. En række mindre og mellemstore institutter har høj udlånsvækst. En undersøgelse foretaget af Finanstilsynet viser, at der er øget risikovillighed i flere af de store institutters bevillinger af lån til virksomhedskøb. På landsplan stiger priserne på bolig- og erhvervsejendomme fortsat, mens prisudviklingen på ejerlejligheder i København er fladet ud. De nye retningslinjer for boliglån til husholdninger med høj gæld har bidraget til at begrænse institutternes kreditgivning til de mest forgældede husholdninger.
Der er fortsat incitament til øget risikotagning hos kreditinstitutterne, særligt i lyset af de meget lave renter, den fortsatte konjunkturfremgang, de stigende ejendomspriser og den øgede konkurrence om erhvervskunder. Det er vigtigt, at investorer, långivere og låntagere sikrer sig, at de kan modstå rentestigninger og et tilbageslag i økonomien.
Den kontracykliske kapitalbuffersats i Danmark
Rådet anbefaler, at buffersatsen aktuelt holdes uændret. Rådet vurderer hvert kvartal, hvad der er et passende niveau for buffersatsen på baggrund af udviklingen i risici i det finansielle system. Kreditinstitutterne skal holde en kontracyklisk kapitalbuffer på 0,5 pct. fra 31. marts 2019 og 1 pct. fra 30. september 2019.
Rådet forventer fortsat at henstille i 1. kvartal 2019 om en yderligere forhøjelse af satsen med 0,5 procentpoint til 1,5 pct., medmindre der sker en væsentlig opbremsning af risikoopbygningen i det finansielle system.
Erhvervsejendomsmarkedet
Rådet drøftede systemiske risici fra erhvervsejendomsmarkedet, hvor handelsaktiviteten og priserne fortsat er høje. Rådet drøftede udviklingen i realkreditinstitutternes risikovægte, som er faldet betydeligt i takt med den gunstige udvikling på erhvervsejendomsmarkedet. Institutterne arbejder med at indføre nye tiltag, som skal håndtere de områder, hvor risikovægtene er faldet kraftigt. Dog er der risiko for, at den nedadgående udvikling i risikovægte fortsætter. Rådet vil fortsat overvåge erhvervsejendomsmarkedet og opfordrer institutterne til at udvise stor opmærksomhed på modellernes konjunkturegenskaber, så kapitalkrav og prisning ikke bliver for konjunkturmedløbende.
Øvrige emner
Rådet drøftede systemiske risici i realkreditinstitutter som opfølgning på sin drøftelse af afviklingsplaner for SIFI-institutter i april 2018. Realkreditinstitutter er undtaget fra at opfylde et krav om nedskrivningsegnede passiver, NEP. I stedet skal institutterne opfylde et gældsbufferkrav. Rådet diskuterede, hvordan kravene for SIFI'er vil udvikle sig i forskellige stressscenarier, både under den nuværende lovgivning og i en situation, hvor realkreditinstitutter ikke er undtaget fra et NEP-krav. Desuden drøftede Rådet, hvordan risici i realkreditinstitutter har ændret sig over tid som følge af afvigelser fra den klassiske realkreditmodel. Realkreditinstitutter er blevet mere komplekse og er i højere grad udsat for likviditetsrisici.
Rådet drøftede konsekvenserne af kommende EU-lovgivning (CRD V/CRR II) for dansk anvendelse af de makroprudentielle instrumenter. De kommende regler indeholder en præcisering af anvendelsen af forskellige kapitalbuffere. Præciseringen betyder, at de danske SIFI-krav skal implementeres via den såkaldte O-SII-buffer i stedet for den systemiske buffer, som anvendes i dag. O-SII-bufferen skal derfor implementeres i dansk lov. Den systemiske buffer vil i stedet kunne anvendes til at adressere andre systemiske risici, fx sektorspecifikke kapitalkrav.
Rådet drøftede desuden risikoopbygning i Grønland. På baggrund af drøftelsen anbefaler Rådet for indeværende, at den kontracykliske kapitalbuffersats for Grønland fortsat fastsættes til 0 pct. Repræsentanter fra det grønlandske selvstyre deltog i drøftelsen.
Henvendelse kan rettes til mail@risikoraad.dk eller Ole Mikkelsen, kommunikations- og presserådgiver, på tlf. 3363 6027.