Fortsat opbygning af systemiske finansielle risici i Danmark
Den globale vækst er aftagende, og internationale organisationer forventer lavere vækst i de kommende år, særligt for euroområdet. De lavere vækstskøn skal ses i lyset af en række nedadrettede risici, særlig handelskonflikten mellem USA og Kina, Brexit og en afmatning i Kina. Dansk økonomi er fortsat i fremgang, men der er tegn på, at væksten har toppet. De finansielle forhold er generelt lempelige, og markedsdeltagerne forventer fortsat lave pengepolitiske renter.
De lave renter danner grobund for opbygning af finansielle sårbarheder gennem en intensiveret søgen efter afkast, højere aktivpriser og lempelig kreditgivning. De lave renter på sikre aktiver har øget interessen for risikofyldte investeringer og reduceret investorernes krav til kompensation for at påtage sig kredit-, likviditets- og renterisiko. Risikopræmierne på en række aktiver er derfor meget lave på trods af de nedadrettede risici for den økonomiske udvikling.
Der er stadig tegn på risikoopbygning i institutternes kreditgivning, selv om den samlede kreditvækst er moderat. Drevet af skærpet konkurrence om kunderne har flere banker lempet på kreditstandarderne over for erhverv i en længere periode. Det kommer bl.a. til udtryk i lavere renter på nyudlån. Den lange periode med lave renter og lempelige finansielle forhold danner grobund for en fortsat opbygning af kreditrisici. Risici forstærkes af, at det samlede udlån er på et højt niveau.
På boligmarkedet er der fortsat fremgang, understøttet af de lave renter. Priserne på enfamiliehuse stiger fortsat. Priserne på ejerlejligheder har overordnet set ligget fladt siden begyndelsen af 2018, men der er tegn på moderate prisstigninger igen i efteråret. Boligejere med høj gældsfaktor og belåningsgrad vælger i stigende grad boliglån med fast rente og/eller afdrag. Rådet finder det positivt, at de senere års tiltag i forhold til boligfinansiering har bidraget til at understøtte boligkøbernes robusthed og dermed begrænse opbygningen af risici fra nye lån.
Den kontracykliske kapitalbuffersats
Rådet konstaterede, at erhvervsministeren har fulgt Rådets henstilling fra september 2019 om at øge den kontracykliske buffer til 2,0 pct. fra 30. december 2020. I forbindelse med sit møde i 1. kvartal 2020 forventer Rådet at henstille om en yderligere forhøjelse af buffersatsen med 0,5 procentpoint til 2,5 pct., medmindre der sker en væsentlig opbremsning af risikoopbygningen i det finansielle system.
Krav til færøske banker
Rådet drøftede kapitalbufferkrav og krav til nedskrivningsegnede passiver, NEP, på Færøerne på baggrund af en analyse udarbejdet i samarbejde med det færøske risikoråd. Repræsentanter for det færøske risikoråd deltog i drøftelsen. Analysen vil blive offentliggjort i 1. kvartal 2020. Rådet konkluderer, at de aktuelle kapitalbufferkrav på Færøerne er passende. I forhold til NEP-krav finder Rådet det vigtigt, at kravene til færøske systemisk vigtige finansielle institutter, SIFI'er, fastsættes efter samme principper som for de danske SIFI'er, så bankerne kan restruktureres og sendes tilbage på markedet uden brug af skatteydernes midler, hvis de kommer i vanskeligheder. Rådet vil årligt vurdere, om der er tegn på, at tilpasningen til kravene får betydelige negative konsekvenser for realøkonomien på Færøerne. Hvis det er tilfældet, er Rådet parat til at henstille om en forlængelse af indfasningsperioden for NEP-kravene. Ud over kapitalbufferkrav og NEP-krav drøftede Rådet kriterier for udpegning af SIFI'er på Færøerne. Rådet vil arbejde videre med analysen i forhold til SIFI-kriterier på Færøerne med henblik på en hurtig afklaring.
Øvrige emner
Rådet drøftede risici relateret til bankernes overgang til alternative referencerenter i Danmark og udlandet. Referencerenter bruges i finansielle kontrakter og instrumenter, hvor der er behov for en rente, der afspejler det generelle markedsniveau. Både i Danmark og internationalt er der et arbejde i gang med at overgå fra Interbank Offered Rates (IBORs) og andre helt eller delvist skønsbaserede referencerenter til transaktionsbaserede referencerenter. Overgangen væk fra IBORs kan indebære finansielle, operationelle og juridiske risici. Rådet finder det derfor vigtigt, at sektoren er opmærksom på risici, der knytter sig til overgangen til alternative referencerenter.
Rådet drøftede likviditets-, solvens- og afviklingsrisici i realkreditinstitutter som opfølgning på sine tidligere drøftelser af emnet. Rådet drøftede bl.a. udviklingen i institutternes brug af det overordnede balanceprincip, det nye søjle II-likviditetstillæg, samspil mellem supplerende sikkerhed og NEP-krav og udviklingen i institutternes kreditrisici.
Henvendelse kan rettes til mail@risikoraad.dk eller Teis Hald Jensen, kommunikations- og presserådgiver, på tlf. +45 3363 6066.