Møde i Det Systemiske Risikoråd

Publiceret 21-06-2016Pressemeddelelser

Det Systemiske Risikoråd har afholdt sit 14. møde. Pludselige ændringer i opfattelsen af risici på de finansielle markeder kan fortsat medføre kraftige fald i aktivpriser og brandudsalg. Ejerlejlighedspriser er tæt på toppunktet i 2006.

En pludselig ændring i opfattelsen af risici på de finansielle markeder kan indebære systemiske risici

Der er fortsat forventninger om meget lave renter en lang periode endnu. En pludselig stigning i de lave risikopræmier, kombineret med lav markedslikviditet, kan medføre kraftige fald i aktiv­priser og brandudsalg.

På den korte bane er der betydelig fokus på afstemningen om Storbritanniens deltagelse i EU. Danske finansielle institutioners direkte eksponeringer over for Storbritannien er relativt begrænsede, men eventuel markedsuro i kølvandet på afstemningen kan indirekte få betydning for den danske finansielle sektor.

Ejerlejlighedspriser er tæt på toppunktet i 2006

Afdæmpet kreditefterspørgsel og lave rentemarginaler giver risiko for lempelige kreditstandarder ved nyudlån. Det gælder særligt i områder, hvor ejendomspriserne er stigende.

De reale priser på ejerlejligheder er tæt på toppunktet i 2006, som viste sig uholdbare, og udviklingen på andelsboligmarkedet giver også anledning til bekymring. Prisstigningerne kan fortsætte i de kommende år i lyset af den underliggende fremgang i realindkomster og udsigt til et historisk lavt renteniveau i en årrække. Stærk stigning i ejendomspriserne øger risikoen for et efterfølgende betydeligt fald i priserne, eksempelvis ved en rentestigning, med mulige systemiske konsekvenser.

Rådet vil på næste møde drøfte, hvilke yderligere initiativer, der kan være relevante, hvis prisstigningerne på ejendomsmarkederne varer ved, og hvornår initiativerne i givet fald bør iværksættes. Rådet vil igangsætte en offentlig høring om emnet.

Andre emner drøftet af Rådet

På mødet drøftede Rådet en række andre emner, herunder:

  • Niveauet for den kontracykliske kapitalbuffersats i Danmark. Rådet anbefaler fortsat en sats på 0 pct.

  • Den kontracykliske kapitalbuffer i Grønland, hvor lovgivningen for bufferen også er trådt i kraft. Rådet anbefaler – bl.a. på baggrund af information fra de grønlandske myndigheder – at erhvervs- og vækstministeren fastsætter kapitalbuffersatsen i Grønland til 0 pct.  

  • Den høje grad af forbundethed mellem realkredit- og pengeinstitutter som følge af kreditinstitutternes store beholdninger af realkreditobligationer. Rådet vurderer, at det kan få systemiske konsekvenser, hvis en del af de danske realkreditobligationer ikke længere lever op til kriterierne for særligt dækkede obligationer, SDO'er. Kreditinstitutterne ejer en fjerdedel af de ca. 3.000 mia. kr. udestående realkreditobligationer. Et tab af SDO-status kan sætte gang i brandudsalg fra kreditinstitutterne med tab for institutterne selv og øvrige investorer til følge. Rådet vurderer, at sandsynligheden for tab af SDO-status aktuelt er lav, men den vil stige, hvis ejendomspriserne falder.

  • Den nye internationale regnskabsstandard, IFRS 9, som forventes at træde i kraft 1. januar 2018. Rådet finder det vigtigt at bevare en høj troværdighed om danske pengeinstitutters regnskabsaflæggelse ved gennemførelsen af den nye standard. Standarden indebærer nye principper for nedskrivning af finansielle aktiver. Erfaringen fra finanskrisen er, at der kan være behov for at præcisere internationale standarder for at undgå for uensartede fortolkninger. Uensartede fortolkninger kan skabe stor usikkerhed om de enkelte institutters faktiske soliditet, som det var tilfældet for nogle institutter forud for indførelsen af det nuværende bilag 10 til regnskabsbekendtgørelsen. Hvis aktionærer og kreditorer mister tilliden til institutternes soliditet, vanskeliggøres institutternes muligheder for at rejse kapital og finansiering. Rådet finder, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis Finanstilsynet snarest klargør grundlaget for institutternes implementering af IFRS 9, så institutterne får de bedst mulige forudsætninger for at forberede implementeringen.

  • Cyberrisici og -robusthed. Rådet har afholdt et seminar om emnet med deltagelse af en bred kreds af repræsentanter fra den finansielle sektor. Som opfølgning på seminaret er der nu oprettet et sektorforum for operationel robusthed, herunder cyberrobusthed. Forummet skal understøtte videndeling og samarbejde på tværs af sektoren, bl.a. ved at igangsætte tværgående sektortest af det operationelle beredskab. Centrale aktører fra sektoren og myndighederne deltager i forummet¹. 

Henvendelse kan rettes til mail@risikoraad.dk eller Julie Holm Simonsen, pressekoordinator, på 3363 6022.



¹ Se Danmarks Nationalbank, Finansiel stabilitet, 1. halvår 2016, kapitel 5 for yderligere information om sektorforummet.