Møde i Det Systemiske Risikoråd

Publiceret 30-03-2016Pressemeddelelser

Det Systemiske Risikoråd har afholdt sit trettende møde. Pludselige ændringer i opfattelsen af risici på de finansielle markeder kombineret med lav markedslikviditet kan fortsat medføre kraftige fald i aktivpriserne og brandudsalg. Der bør udvises agtpågivenhed i forhold til det lave renteniveau, som kan lede til overdreven risikotagning og risikoillusion blandt låntagere og kreditinstitutter.

En pludselig ændring i opfattelsen af risici på de finansielle markeder kombineret med lav markedslikviditet kan indebære systemiske risici

De seneste måneder er der sket en delvis materialisering af risikoen for en hurtig og markant ændring i aktivpriserne på nogle af de globale finansielle markeder. De store udsving på de finansielle markeder i begyndelsen af 2016 har ikke haft systemiske konsekvenser i Danmark. Pludselige ændringer i opfattelsen af risici på de finansielle markeder kombineret med lav markedslikviditet kan fortsat medføre kraftige fald i aktivpriserne og brandudsalg. Rådets observation af 30. september 2014 om lave renter og opbygning af systemiske risici er stadig aktuel.

Der bør fortsat udvises agtpågivenhed i forhold til det lave renteniveau

De sæsonkorrigerede priser på boligmarkedet fortsatte med at stige i 2. halvår af 2015 – om end noget mere moderat for enfamiliehuse sammenlignet med 1. halvår. Forventningerne til den fremtidige prisudvikling ligger stadig på et højt niveau. Mens væksten i boligudlånet i København og Aarhus er aftaget, kan markedsforventninger om lave renter flere år frem fortsat lede til overdreven risikotagning og risikoillusion blandt låntagere og kreditinstitutter. Det kan ske, hvis der ikke tages tilstrækkelig højde for, at renterne kan stige, og udviklingen i boligpriserne kan vende. Rådets observation af 27. marts 2015 om lave renter og opbygning af systemiske risici er stadig aktuel.

Andre emner drøftet af Rådet

På mødet drøftede Rådet en række andre emner, herunder:

  • Niveauet for den kontracykliske kapitalbuffersats. Rådet anbefaler fortsat en sats på 0 pct. Rådet har udbygget sin metode for anbefalinger om niveauet for den kontracykliske kapitalbuffersats. En opdateret beskrivelse af metoden vil blive offentliggjort på Rådets hjemmeside.

  • Analyser af danske kreditinstitutters reaktion på ændringer i kapitalkrav i perioden 2007-2014. Analyserne indikerer, at institutter under solvensmæssigt pres er tilbøjelige til at reducere deres udlån. Rådet forventer, at den kontracykliske buffer især kan bidrage til at styrke kreditinstitutternes modstandskraft ved i tide at fremme opbygning af kapital.

  • Muligheden for at sikre, at eventuelle initiativer henstillet af Rådet også gælder for udenlandske filialer med relevante aktiviteter i Danmark. Rådet vil afdække emnet nærmere, så initiativer effektivt adresserer systemiske risici. Det er blevet særlig relevant med Nordeas planer om at omdanne Nordea Bank Danmark til en filial. Hertil kommer, at Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, ESRB, henstiller, at relevante myndigheder i EU anerkender hinandens tiltag. ESRB's henstilling skal fremme, at samme krav gælder for institutter hjemhørende i et land og for udenlandske filialer i samme land.

  • Mulige systemiske risici fra forsikrings- og pensionssektoren. Rådet finder det vigtigt, at selskaberne har tilstrækkelig kapitaloverdækning til at undgå brandudsalg i perioder med pludselige ændringer på de finansielle markeder. Rådet vil analysere systemiske risici i forsikrings- og pensionssektoren nærmere.

  • Betydningen af den lavere handelsaktivitet på det danske usikrede pengemarked siden finanskrisen i 2008. Rådet vurderer, at risikoen for spredning af problemer mellem markedsdeltagerne fra det danske usikrede pengemarked i dag er lav. Op til den seneste krise var en række danske institutter meget eksponerede i markedet, hvilket gav potentiale for spredning af problemer mellem institutterne, som det sås internationalt. Rådets vurdering af den aktuelt lave risiko for spredning i form af konkurskaskader og negative likviditetsspiraler beror på den lave aktivitet i markedet og en analyse af fordelingen af aktiviteterne blandt markedsdeltagerne.[1] Analysen viser, at aktørerne på det usikrede danske pengemarked i dag ikke har store eksponeringskoncentrationer på enkelte modparter eller en stor afhængighed af likviditet fra markedet.

 

Henvendelse kan rettes til mail@risikoraad.dk eller Julie Holm Simonsen, pressekoordinator, på 33636022.



[1] Nationalbanken (2015), Det korte danske pengemarked før, under og efter finanskrisen, Working Paper no. 99.