Henstilling om aktivering af den systemiske buffer på Færøerne

Publiceret 30-03-2017Henstillinger

Det Systemiske Risikoråd retter henstilling til erhvervsministeren om aktivering af en generel systemiske buffer på Færøerne.

Det Systemiske Risikoråd henstiller til erhvervsministeren, at der fastsættes en generel systemisk buffersats for eksponeringer på Færøerne på 1 pct. fra 1. januar 2018.

Det Systemiske Risikoråd, Rådet, har til opgave at identificere og overvåge systemiske finansielle risici på Færøerne. Rådet kan henstille om makroprudentielle tiltag, der vedrører bankerne på Færøerne.¹ Formålet med at indføre en generel systemisk buffer er at gøre bankerne mere modstandsdygtige over for store udsving i den færøske økonomi.

Det er Rådets vurdering, at buffersatsen bør øges yderligere over de kommende år. Rådet vil inddrage de færøske myndigheder i drøftelsen af et passende niveau for buffersatsen, og hvor hurtigt buffersatsen skal indfases til dette niveau.

For at sikre ens konkurrencevilkår for færøske og udenlandske banker med eksponeringer på Færøerne anbefaler Rådet, at ministeren anmoder myndigheder i andre relevante lande om at anerkende den systemiske buffersats på 1 pct. for alle fær­ø­ske risikoeksponeringer.²

Regeringen er forpligtet til, inden for en periode på tre måneder, enten at gennemføre henstillingen eller at afgive en redegørelse, hvori det forklares og begrundes, hvorfor henstillingen i givet fald ikke gennemføres.

Begrundelse

Den færøske økonomi er lille og åben med en koncentreret erhvervsstruktur, der i høj grad afhænger af fiskeri og fiskeopdræt. Det gør økonomien sårbar over for negative økonomiske stød, der gennem direkte og indirekte effekter kan medføre tab i banksektoren og forstærke udsving i realøkonomien. Historisk har der været store udsving i den færøske økonomi og stor variation i de færøske bankers nedskrivninger. Det er Rådets vurdering, at den færøske finansielle sektor er sårbar over for de strukturelle forhold, der kendetegner den færøske økonomi, jf. bilag 1.

Rådet finder, at aktivering af den systemiske buffer for Færøerne kan adressere disse sårbarheder. Formålet med bufferen er at forebygge og begrænse strukturelle systemiske finansielle risici. Bufferen øger bankernes kapitalisering, så de er bedre i stand til at modstå negative økonomiske stød. Det bidrager til at sikre finansiel stabilitet på Færøerne.

De færøske banker vurderes at kunne opfylde kravet om en systemisk buffersats på 1 pct. med deres aktuelle kapitalniveau. Hertil kommer, at det er nemmere for bankerne at øge deres kapital i perioder med økonomisk opsving og positiv indtjening, som i den aktuelle situation.  

Kravet om, at bankerne skal opretholde en systemisk buffer, er ikke et hårdt krav. Banker, der bryder kravet, vil derfor ikke miste deres licens til at drive bank. Bankerne vil i stedet blive mødt med et krav om at indsende en kapitalbevaringsplan til Finanstilsynet, ligesom der kan være begrænsninger på udbetaling af fx bonus og udbytte, hvis de ikke overholder det kombinerede kapitalbufferkrav.³

For de systemisk vigtige banker, SIFI'er, vil den generelle systemiske buffersats være et tillæg til SIFI-kravene, som er under indfasning frem mod 2019, jf. bilaget. Det er erhvervsministeren, der er ansvarlig for fastsættelse af den systemiske buffersats.

Rådets henstilling er i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Lars Rohde, formand for Det Systemiske Risikoråd

  

Udtalelse fra ministeriernes repræsentanter i Rådet

Det følger af lovgivningen om Det Systemiske Risikoråd, at henstillinger rettet mod regeringen skal indeholde en udtalelse fra ministeriernes repræsentanter i Rådet. Ministeriernes repræsentanter samt Finanstilsynet har ikke stemmeret i forhold til henstillinger rettet mod regeringen.

Rådet har analyseret strukturerne i den færøske økonomi og samspillet med den færøske finansielle sektor og har modtaget input fra Færøerne. Den færøske økonomi har en koncentreret erhvervsstruktur, der i høj grad knytter sig til fiskeri og fiskeopdræt. Da den færøske økonomi er en lille, åben økonomi kan negative chok til denne og relaterede brancher hurtigt sprede sig til den færøske økonomi generelt.

Hensigten med bufferen er at gøre de færøske kreditinstitutter mere modstandsdygtige over for tab, så de er bedre i stand til at modstå eventuelle kommende økonomiske chok. Formålet med at aktivere bufferen er ikke at påvirke konjunkturerne på Færøerne.

Ministeriernes repræsentanter er enige i, at det vil være hensigtsmæssigt i første omgang at fastsætte den systemiske buffer for Færøerne på 1 pct. fra 1. januar 2018.

For bilag, se henstilling som pdf.



[1]   I 2016 blev det på Færøerne besluttet at oprette et færøsk systemisk risikoråd. Dette råd kan afgive observationer, advarsler og henstillinger, som vedrører færøske ansvarsområder. I forhold til danske ansvarsområder på det finansielle område kan det færøske risikoråd afgive udtalelser til Det Systemiske Risikoråd i Danmark.

[2]   Myndigheder i andre lande kan fritage institutter med meget små færøske eksponeringer fra kravet. Til det formål anbefaler Rådet en absolut institutspecifik grænse på 200 mio. kr. Det svarer til 1 pct. af det samlede udlån på Færøerne fra både ind- og udland.

[3]   Det kombinerede kapitalbufferkrav består, udover den systemiske buffer, af kapitalbevaringsbufferen og den kontracykliske kapitalbuffer, jf."Bekendtgørelse om opgørelse af det kombinerede kapitalbufferkrav mv." udgivet af Finanstilsynet den 16. december 2014 og det relaterede notat "Bestemmelser om kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb" på Finanstilsynets hjemmeside.