Det Systemiske Risikoråd, Rådet, har til opgave at identificere og overvåge systemiske finansielle risici på Færøerne og kan henstille om makroprudentielle tiltag, der vedrører bankerne på Færøerne.[1] Formålet med den generelle systemiske buffer er at gøre bankerne mere modstandsdygtige over for store udsving i den færøske økonomi.
Det er erhvervsministeren, der er ansvarlig for fastsættelsen af den systemiske buffersats for Færøerne. Ministeren har i overensstemmelse med Rådets henstilling fra marts 2017 fastsat en generel systemisk buffersats på 1 pct. for eksponeringer på Færøerne fra 1. januar 2018. Den aktuelle henstilling er en opfølgning på henstillingen fra marts 2017, hvor Rådet vurderede, at buffersatsen bør øges yderligere over de kommende år.[2] Det færøske systemiske risikoråd har været inddraget i Rådets drøftelse af buffersatsen.
For at sikre ens konkurrencevilkår for færøske og udenlandske banker med eksponeringer på Færøerne anbefaler Rådet fortsat, at ministeren anmoder myndigheder i andre relevante lande om at anerkende den systemiske buffersats for de færøske risikoeksponeringer.[3]
Erhvervsministeren er forpligtet til, inden for en periode på tre måneder, enten at gennemføre henstillingen eller at give en redegørelse, hvori det forklares og begrundes, hvorfor henstillingen i givet fald ikke gennemføres.
Begrundelse
Den færøske økonomi er lille og åben med en koncentreret erhvervsstruktur, der i høj grad afhænger af fiskeri og fiskeopdræt. Det gør økonomien sårbar over for negative økonomiske stød, der gennem direkte og indirekte effekter kan medføre tab i banksektoren og forstærke udsving i realøkonomien. Historisk har der været store udsving i den færøske økonomi og stor variation i de færøske bankers nedskrivninger. Det er fortsat Rådets vurdering, at den færøske finansielle sektor er sårbar over for de strukturelle forhold, der kendetegner den færøske økonomi, jf. bilag A.
Rådet finder, at den systemiske buffer for Færøerne kan adressere disse sårbarheder. Formålet med den systemiske buffer er at forebygge og begrænse strukturelle sårbarheder. Bufferen øger bankernes kapitalisering, så de er bedre i stand til at modstå negative økonomiske stød.Det bidrager til at sikre finansiel stabilitet på Færøerne.
De fleste færøske banker vil kunne opfylde kravet om en generel systemisk buffersats på 3 pct. med deres aktuelle kapitalniveau og indfasning af andre kapitalbufferkrav, jf. bilag B. Hertil kommer, at det er nemmere for bankerne at øge deres kapital i perioder med økonomisk opsving og positiv indtjening som i den aktuelle situation. Den mindste færøske bank vil skulle øge sin kapitalprocent.
Kravet om, at bankerne skal opretholde en systemisk buffer, er ikke et hårdt krav. Det vil sige, at banker, der bryder kravet, ikke vil miste deres licens til at drive bank. Bankerne vil i stedet blive mødt med et krav om at indsende en kapitalbevaringsplan til Finanstilsynet, ligesom der kan være begrænsninger på udbetaling af fx bonus og udbytte, hvis de ikke overholder det kombinerede kapitalbufferkrav.[4] For de systemisk vigtige banker, SIFI'er, vil den generelle systemiske buffersats være et tillæg til SIFI-kravene, som er under indfasning frem mod 2019.
Den systemiske buffer blev introduceret i den finansielle regulering efter finanskrisen som en del af et større sæt reformer, der skal gøre den finansielle sektor mere robust. Den systemiske buffer anvendes også i andre lande, jf. bilag C.
Lars Rohde, formand for Det Systemiske Risikoråd
Udtalelse fra ministeriernes repræsentanter i Rådet
”Det følger af lovgivningen om Det Systemiske Risikoråd, at henstillinger rettet mod regeringen skal indeholde en udtalelse fra ministeriernes repræsentanter i Rådet. Ministeriernes repræsentanter samt Finanstilsynet har ikke stemmeret i forhold til henstillinger rettet mod regeringen.
Regeringen vil afvente stillingtagen fra det færøske landsstyre med henblik på at vurdere, om de rette forudsætninger er til stede for at følge henstillingen. På den baggrund vil regeringen inden for 3 måneder tage stilling til henstillingen fra Det Systemiske Risikoråd.”
[1] I begyndelsen af 2018 blev der oprettet et færøsk systemisk risikoråd. Dette råd kan afgive observationer, advarsler og henstillinger, som vedrører færøske ansvarsområder. I forhold til danske ansvarsområder på det finansielle område kan det færøske risikoråd afgive udtalelser til Det Systemiske Risikoråd i Danmark.
[2] Henstillingen findes her.
[3] Se bilag C for detaljer. For bilag se henstilling som PDF.
[4] Det kombinerede kapitalbufferkrav består, ud over den systemiske buffer, af kapitalbevaringsbufferen og den kontracykliske kapitalbuffer, jf. bekendtgørelse nr. 1349 af 12. december 2014 om opgørelse af det kombinerede bufferkrav, det maksimale udlodningsbeløb og indholdet af en kapitalbevaringsplan for visse finansielle virksomheder samt Finanstilsynets notat "Bestemmelser om kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb" på Finanstilsynets hjemmeside.