Fortsat opbygning af systemiske finansielle risici i Danmark
Der er fortsat fremgang i den globale økonomi, men der er udsigt til, at fremgangen bliver svagere i år. Det gælder især i euroområdet, hvor vækstafmatningen er mest tydelig. Internationale organisationers prognoser er domineret af nedadrettede risici, særlig risikoen for en eskalering af handelskonflikten mellem USA og Kina, forestående brexit uden aftale og en afmatning i Kina. Blandt markedsdeltagere er der ligeledes en stigende bekymring om den økonomiske udvikling fremadrettet. Dette afspejler sig i fortsat forventning om lempelig pengepolitik i både euroområdet og USA. I euroområdet forventer markedsdeltagerne, at de pengepolitiske renter forbliver negative frem til slutningen af 2023. De seneste ugers rentefald betyder også, at renterne på danske stats- og realkreditobligationer er på historisk lave niveauer. Renten på en tiårig dansk statsobligation ligger nu omkring -0,25 pct.
Den nuværende situation i Danmark med økonomisk vækst, lave renter, høje aktivpriser og rigelig udlånskapacitet giver fortsat incitament til øget risikotagning. Konkurrencen om kunderne er skærpet, og det har medført lempede kreditstandarder hos mange kreditinstitutter. Når udviklingen i konjunkturen og ejendomspriserne vender, kan det medføre større nedskrivninger og tab på bankernes udlån og dermed lavere indtjening. Da renterne allerede er på et historisk lavt niveau, skal institutterne forberede sig på en lavkonjunktur uden betydelige rentefald. Det er derfor vigtigt, at institutterne er robuste, inden udviklingen vender.
På boligmarkedet er priserne det seneste år fladet ud. Især for ejerlejligheder i hovedstadsområdet er væksten i både priser og aktivitet bremset op, men prisniveauerne er fortsat høje og understøttes af det meget lave renteniveau. Et større tilbageslag på ejendomsmarkedet kan have negative konsekvenser for institutterne.Rådet finder det derfor positivt, at væksten i boligpriserne er blevet mere afdæmpet. Udviklingen skal bl.a. ses i lyset af øget boligudbud og makroprudentielle tiltag, som fra januar 2018 har begrænset adgangen til risikable boliglån for husstande med høj gæld. Tiltagene har bidraget til at reducere opbygningen af risici fra nye lån.
Den kontracykliske kapitalbuffersats i Danmark
Rådet henstillede i marts 2019 om en forhøjelse af den kontracykliske kapitalbuffer til 1,5 pct. Rådet har taget til efterretning, at erhvervsministeren har svaret, at det bør være en ny regering, der tager stilling til, om satsen for den kontracykliske kapitalbuffer skal øges.
Rådet forventer at henstille om en yderligere forhøjelse af buffersatsen til 2 pct. i 3. kvartal 2019, medmindre der sker en væsentlig opbremsning af risikoopbygningen i det finansielle system. Det er Rådets holdning, at bufferen gradvist skal bygges op til 2,5 pct. Den kontracykliske kapitalbuffer bør være opbygget, inden finansielle ubalancer bliver for store, og udviklingen vender.
Den danske metode til at fastsætte den kontracykliske kapitalbuffer efterlever europæiske retningslinjer. I 2014 rettede Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, ESRB, en henstilling til medlemslandene om tilgangen til at fastsætte den kontracykliske kapitalbuffer. ESRB har i 2019 evalueret medlemslandenes efterlevelse af henstillingen og vurderer, at Danmarks metode til at fastsætte bufferen er i fuld overensstemmelse med henstillingen.
Øvrige emner
Rådet drøftede samspillet mellem kommende minimumskrav til institutternes gearingsratio og kreditinstitutternes kapitalbuffere. Gearingsratioen er et udtryk for forholdet mellem et instituts kapital og aktiver. Det kommende krav indebærer et højere krav til kapitalen end det risikobaserede minimumskrav for koncerner, der har en stor andel af aktiver med meget lave risikovægte, som fx realkreditlån. Det betyder, at nogle systemiske koncerner i en krise ikke fuldt ud kan anvende deres kapitalbuffere til at absorbere tab, før de rammer minimumskravet til gearingen.
Henvendelse kan rettes til mail@risikoraad.dk eller Ole Mikkelsen, kommunikations- og presserådgiver, på tlf. 3363 6027.