Fortsat opbygning af systemiske finansielle risici i Danmark
Dansk økonomi er fortsat i et opsving, og de finansielle forhold er generelt lempelige. Renterne på danske stats- og realkreditobligationer er faldet til et historisk lavt niveau. Alle danske statsobligationsrenter er i dag negative, og markedsdeltagerne forventer, at den danske pengemarkedsrente vil forblive negativ i mange år frem. For at kompensere for det lave forventede afkast har flere finansielle virksomheder over en længere periode påtaget sig øgede risici i form af mere risikofyldte investeringer. De meget lave renter har også medført lave afkastkrav på erhvervsejendomsmarkedet, hvilket bidrager til at understøtte et højt prisniveau. Med udsigt til fortsat lempelig pengepolitik kan udviklingen i ejendomspriser og risikotagning forventes at fortsætte.
Der er stadig tegn på risikoopbygning i institutternes kreditgivning, selv om den samlede kreditvækst er moderat. Drevet af skærpet konkurrence om kunderne har flere banker lempet på kreditstandarderne over for erhverv i en længere periode. Det kommer bl.a. til udtryk i lave renter på nyudlån. Den lange periode med lave renter og lempelige finansielle forhold danner i kombination med konjunkturfremgangen grobund for en fortsat opbygning af kreditrisici. Risici forstærkes af, at det samlede udlån allerede er på et højt niveau.
Rådet henstiller, at den kontracykliske kapitalbuffersats øges til 2,0 pct.
På baggrund af den finansielle udvikling henstiller Rådet til erhvervsministeren, at den kontracykliske kapitalbuffer øges fra 1,5 pct. til 2,0 pct. fra 30. december 2020. Rådet forventer at henstille om en yderligere forhøjelse af buffersatsen med 0,5 procentpoint til 2,5 pct. i 1. kvartal 2020, medmindre der sker en væsentlig opbremsning af risikoopbygningen i det finansielle system. Erhvervsministeren har fulgt Rådets henstilling fra marts 2019 om at øge den kontracykliske buffer til 1,5 pct. fra 30. juni 2020.
Langt hovedparten af de danske institutter havde medio 2019 tilstrækkelig kapital til at opfylde en kontracyklisk kapitalbuffer på 2,0 pct. Institutterne har generelt høj, om end faldende, indtjening, som de kan bruge til at opbygge yderligere kapital.
Rådet er parat til at henstille om en reduktion af buffersatsen med øjeblikkelig virkning, hvis der opstår betydeligt stress i det finansielle system. Frigivelse af bufferen skal bidrage til at begrænse de negative effekter på realøkonomien i en situation, hvor der er risiko for en hård opstramning af kreditgivningen til husholdninger og virksomheder.
Rådets vurdering af risici på boligmarkedet
Rådet blev orienteret om Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, ESRB's, henstilling til den danske regering om yderligere at adressere opbygningen af risici på boligmarkedet fra september 2019. ESRB har analyseret risikoopbygningen på det danske boligmarked og vurderet, at de danske myndigheders tiltag er "fuldt hensigtsmæssige", men kun "delvist tilstrækkelige". Derfor henstiller ESRB om bl.a. højere kapitalkrav og evt. yderligere stramning af retningslinjerne for boliglån, hvis risikoopbygningen på boligmarkedet tilsiger det.
På boligmarkedet er der det seneste år sket en udfladning af priserne. Især for ejerlejligheder i hovedstadsområdet er væksten i både priser og aktivitet bremset op, men prisniveauerne er fortsat høje. Blandt både førstegangskøbere og flergangskøbere er andelen af nye lån med høj gældsfaktor og belåningsgrad stort set uændret. Lånene er samtidig i stigende grad med fast rente og/eller afdrag, og dermed mindre risikable. Rådet finder det positivt, at de senere års tiltag i forhold til boligfinansiering har bidraget til at reducere opbygningen af risici fra nye lån.
Øvrige emner
Rådet drøftede, om det kommende minimumskrav til gearingsratioen giver anledning til tiltag for at sikre kapitalbufferne, som de er tiltænkt. Gearingsratioen er et udtryk for forholdet mellem et instituts kapital og aktiver. Minimumskravet træder i kraft i 2021 og indebærer, at nogle systemiske koncerner ikke fuldt ud kan anvende deres kapitalbuffere til at absorbere tab, før de rammer minimumskravet til gearingen. Rådet besluttede at afvente Europa Kommissionens rapport om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at indføre et krav til en gearingsratiobuffer for nationale SIFI'er i 2020.
Rådet drøftede rammerne for restrukturering af SIFI'er, herunder realkreditinstitutter, som opfølgning på sin drøftelse i marts 2019. Realkreditinstitutterne er undtaget fra at opfylde et krav om nedskrivningsegnede passiver, NEP-krav. I stedet skal institutterne opfylde et gældsbufferkrav. Rådet diskuterede, hvordan det vil påvirke restruktureringen afet realkreditinstitut, at institutterne er underlagt et gældsbufferkrav frem for et NEP-krav. Finansiel Stabilitet deltog i drøftelsen.
Rådet drøftede subordinationskrav for danske SIFI-institutter i forbindelse med afvikling. Subordination indebærer, at kapital- og gældsinstrumenter til opfyldelse af institutternes NEP-krav bærer tab før simple krav i en afviklingssituation. Det kommende krisehåndteringsdirektiv, BRRD II, indeholder en ramme for nationale myndigheders mulighed for at stille krav om subordination. Subordination er med til at sikre klare juridiske rammer og gennemsigtighed for, hvilke midler der skal bære tab og er til rådighed for rekapitalisering af et institut i en afviklingssituation. Rådet finder derfor, at krav om subordination til NEP-midlerne er vigtigt, for at afviklingsstrategierne for de danske SIFI'er kan gennemføres og er troværdige.
Henvendelse kan rettes til mail@risikoraad.dk eller Marc Stig Christensen, presse- og kommunikationsmedarbejder, på tlf. +45 3363 6132.