Ændring af kriterier for SIFI-udpegning på Færøerne

04-03-2020

Det Systemiske Risikoråd, Rådet, henstiller til regeringen, at der for Færøerne indføres en nedre grænse for, hvornår et kreditinstitut udpeges som et systemisk vigtigt finansielt institut.

Indholdsfortegnelse

Institutter, der vurderes at have væsentlig betydning for samfundsøkonomien, bør udpeges som systemisk vigtige finansielle institutter, SIFI'er. SIFI'er pålægges ekstra krav for at reducere sandsynligheden for, at de kommer i problemer, og for at mindske de negative følger, hvis de kommer i problemer. SIFI'er udpeges i dag på baggrund af forskellige indikatorer, der måler bankens størrelse i forhold til den færøske økonomi og banksektor.

Rådet finder, at der bør tilføjes en nedre grænse for en banks absolutte størrelse, så helt små banker ikke udpeges som SIFI'er og dermed ikke skal opfylde de ekstra krav, der stilles til en SIFI. Føroya Váðaráð, Færøernes Systemiske Risikoråd, støtter henstillingen. Repræsentanterne for Landsstyret i det færøske risikoråd tager henstillingen til efterretning.

Regeringen er forpligtet til, inden for en periode på tre måneder, enten at følge henstillingen eller at give en redegørelse, hvori det forklares og begrundes, hvorfor henstillingen i givet fald ikke gennemføres.

Begrundelse

Det Systemiske Risikoråd, Rådet, har til opgave at identificere og overvåge systemiske finansielle risici på Færøerne og kan henstille om makroprudentielle tiltag, der vedrører bankerne på Færøerne.[1] I den forbindelse vurderer Rådet også, om kravene til bankerne er relevante i forhold til de systemiske risici, kravene skal adressere.

Rådet har i samarbejde med det færøske risikoråd analyseret den færøske banksektor, herunder SIFI-udpegning og SIFI-krav. Repræsentanter for det færøske risikoråd har deltaget i Rådets drøftelser af de færøske forhold.

Det kan have betydelige negative konsekvenser for den færøske økonomi, hvis en større færøsk bank går konkurs. De færøske bankers systemiske vigtighed (systemiskhed) måles derfor i forhold til den færøske økonomi og færøske banksektor. Det betyder imidlertid, at selv små banker kan blive udpeget som SIFI'er, da den færøske økonomi er lille. Rådet finder derfor, at de relative indikatorer skal suppleres med en nedre grænse for, hvornår en bank udpeges som SIFI.

Rådet anbefaler, at der fastsættes en nedre grænse for en banks balance på 3 mia. kr. Beløbet bør løbende justeres med udviklingen i den færøske banksektor, så der tages højde for positiv vækst i sektoren over tid.[2] For at blive udpeget som SIFI, skal en bank således både have en vis absolut størrelse og være relativt stor i forhold til den færøske økonomi og banksektor.

To SIFI'er på Færøerne efter revideret metode

I dag er tre ud af fire banker på Færøerne udpeget som SIFI. Indførelse af den nedre grænse vil betyde, at der i stedet vil være to SIFI'er på Færøerne.

Den tredjestørste bank, Norðoya Sparikassi, vil ikke længere blive udpeget som SIFI. Det indebærer, at den skal afvikles som ikke-SIFI, hvis den bliver nødlidende. Udgangspunktet er en markedsløsning. Det vil sige, at der forsøges at finde private løsninger, herunder fusion med et stærkere institut. Hvis det ikke er muligt, foretages en kontrolleret afvikling, hvor de gode aktiver sælges fra, mens resten overføres til Finansiel Stabilitet til afvikling. I dialogen med det færøske risikoråd blev Rådet bekræftet i, at en afvikling af Norðoya Sparikassi ikke vil få systemiske konsekvenser.

Som følge af SIFI'ers betydning for samfundsøkonomien pålægges de nogle ekstra regulerings- og tilsynsmæssige krav.[3] Hvis Norðoya Sparikassi ikke udpeges som SIFI, skal den ikke opfylde de ekstra SIFI-krav.

Rådets henstilling er i overensstemmelse med gældende lovgivning.



Lars Rohde, formand for Det Systemiske Risikoråd

 

Udtalelse fra ministeriernes repræsentanter i Rådet

"Det følger af lovgivningen om Det Systemiske Risikoråd, at henstillinger rettet mod regeringen skal indeholde en udtalelse fra ministeriernes repræsentanter i Rådet. Ministeriernes repræsentanter samt Finanstilsynet har ikke stemmeret i forhold til henstillinger rettet mod regeringen.

Regeringen noterer sig henstillingen. Regeringen vil, med inddragelse af det færøske landsstyre, inden for 3 måneder tage stilling til henstillingen fra Det Systemiske Risikoråd."

 

[1]     Føroya Váðaráð, Færøernes Systemiske Risikoråd, kan afgive observationer, advarsler og henstillinger, som vedrører færøske ansvarsområder. I forhold til danske ansvarsområder på det finansielle område kan det færøske risikoråd afgive udtalelser til Det Systemiske Risikoråd i Danmark.

[2]     Der tages udgangspunkt i den regnskabsmæssige balance. I den procentvise vækst for sektorens samlede balance kan modregnes vækst som følge af opkøb eller fusion med institutter uden for Færøerne.

[3]     Se notatet "Krav til de færøske banker " for flere detaljer.

Erhvervsministerens svar

Erhvervsministeren har den 4. juni 2020 valgt at følge Rådets henstilling.

Læs erhvervsministerens svar her