Rådets arbejde

Rådet danner sig et overbliksbillede af udviklingen i det finansielle system hvert kvartal. Overblikket tager udgangspunkt i en række figurer over udlånstendenser, kreditinstitutternes finansieringsbehov mv. Figurerne bruges til at belyse forskellige analyseområder, som kan indebære systemiske risici. Fx kan øget risikovillighed eller overoptimisme blandt långivere, virksomheder og husholdninger risikere at forstærke et opsving og det efterfølgende tilbageslag gennem overdrevet udlånsvækst og gearing. Analyseområderne er beskrevet i notatet Overvågning af systemiske risici. Rådet fokuserer på det finansielle system som helhed og ikke på enkelte institutter – med mindre, institutterne har betydning for hele systemet på grund af deres størrelse eller kompleksitet.
Rådet supplerer overbliksbilledet med dybdegående analyser af udvalgte emner, som kan påvirke den finansielle stabilitet. Rådet har bl.a. set nærmere på betydningen for det finansielle system af finansielle forpligtelser mellem danske finansielle virksomheder, på den øgede brug af sikkerhedsstillelse i form af repoforretninger mv. og på cyberangreb som systemisk trussel.

Rådet henstiller om tiltag på det finansielle område, der skal tages i god tid, inden en krise eventuelt opstår, så systemiske risici bliver forebygget eller risiciene kan håndteres. Hvis der er behov for skærpet opmærksomhed, men endnu ikke behov for konkrete politiktiltag, kan Rådet alternativt udsende en observation eller en advarsel. Rådet skal ikke henstille om konkrete krisehåndteringstiltag eller tiltag vedrørende fx finans- og skattepolitik.
Rådet vurderer på hvert møde, om der er behov for politiktiltag. Efter hvert møde har Rådet udsendt en pressemeddelelse, der sammenfatter Rådets risikovurdering og opsummerer centrale drøftelser. Siden Rådet blev etableret i 2013, har Rådet vedtaget syv henstillinger, en advarsel og to observationer, se nedenstående oversigt i tabel 1.

Rådet forbereder fremtidige henstillinger om politiktiltag med analyser af mulige initiativer. Rådet har fx udviklet en metode til at vurdere behovet for et modcyklisk kapitalkrav i Danmark, også kaldet den kontracykliske kapitalbuffer. Rådets tilgang er, at bufferen skal bygges gradvist op, og opbygningen skal begynde tidligt i et finansielt opsving. I metoden indgår derfor en række indikatorer, der giver information om udviklingen i det finansielle system. Der er ikke en mekanisk sammenhæng mellem indikatorerne og buffersatsen, da ingen indikatorer er perfekte, hverken når bufferen skal bygges op, eller når den skal reduceres i perioder med stress i det finansielle system. Rådet har også drøftet andre mulige initiativer, se oversigten i tabel 2. Erfaringerne med initiativer til at forebygge og begrænse systemiske risici er under oparbejdning i de fleste lande, som er sammenlignelige med Danmark.

Rådet vurderer, hvordan regeringen – eller andre modtagere af en henstilling – følger op på initiativer, som Rådet har anbefalet. Henstillinger fra Rådet skal gennemføres, eller også skal Rådet have en forklaring på, hvorfor henstillingen ikke er fulgt. Som udgangspunkt offentliggøres begge dele. Rådets vurdering skal belyse, om opfølgningen er tilstrækkelig. Rådets vurdering af opfølgningen på henstillinger og advarsler fremgår af Rådets pressemeddelelser, se tabel 1.