Q&A om den kontracykliske kapitalbuffer

Bufferen er et krav til størrelsen af bankers og realkreditinstitutters egenkapital. Formålet er, at institutterne skal opbygge kapital i perioder, hvor risici i det finansielle system bygges op. Formålet er således ikke at bremse kraftigt stigende boligpriser eller overdreven udlånsvækst i opgangstider, men derimod at gøre institutterne mere robuste.

Bufferen kan frigives enten helt eller delvist, når der er stress i det finansielle system. Frigivelse skal modvirke, at banker og realkreditinstitutter bliver tilbageholdende med at låne ud under kriser som følge af utilstrækkelig kapital. Frigivelse kan ske med øjeblikkelig virkning.

En forøgelse eller reduktion af den kontracykliske buffer med 0,5 procentpoint af de risikovægtede eksponeringer øger/reducerer det samlede regulatoriske krav til danske bankers og realkreditinstitutters egenkapital med ca. 7,5 mia. kr. Den højere/lavere buffer medfører ikke en udgift/indtægt på 7,5 mia. kr. men betyder, at institutterne i højere/mindre grad skal finansiere deres udlånsaktiviteter med egenkapital i stedet for lånte penge.

Når bufferkravet stiger, betyder det, at en større del af bankernes og realkreditinstitutternes udlån finansieres med egenkapital i stedet for gæld. Det kan institutterne fx opfylde ved at tilbageholde indtjening frem for at udbetale indtjeningen i form af udbytter eller aktietilbagekøb. Uanset om indtjeningen udbetales eller tilbageholdes, tilfalder den aktionærerne, da det er dem, der ejer instituttet.

Bufferen skal opbygges, når risici i det finansielle system stiger. Det vil typisk være i perioder, hvor borgere og virksomheder ser lyst på den økonomiske udvikling; hvor boligpriserne stiger; og hvor der er lempelige kreditvilkår. Risikorådet vurderer løbende udviklingen og fastsætter buffersatsen derefter.

Risikorådet anbefaler, at bufferen bygges op i god tid, inden der opstår betydelig stress i det finansielle system. Rettidig opbygning giver den finansielle sektor god mulighed for at tilpasse sig kravene. En tidlig opbygning er også vigtig, da der går 12 måneder fra erhvervsministeren offentliggør beslutninger om buffersatsen til ændringerne træder i kraft.

Derfor er det vigtigt med informationer, der giver et tidligt signal om risikoopbygning. For eksempel stiger ejendomspriser ofte før udlån i perioder, der leder op til finansielle kriser. Samtidig er de danske husholdningers samlede gæld aktuelt på et meget højt niveau. Så selv om kreditvæksten i dag er begrænset, vil en gældsopbygning fra et allerede højt niveau forstærke risici forbundet med fremtidig kreditvækst.

Bufferen skal frigives, hvis den finansielle sektor kommer under pres, og der er risiko for, at banker og realkreditinstitutter strammer kreditgivningen til husholdninger og virksomheder så meget, at der kan opstå en kreditklemme. Bufferen skal ikke nødvendigvis frigives ved en konjunkturvending.

Da bufferen blev frigivet i marts 2020, var der stor usikkerhed på de finansielle markeder som følge af covid-19. Samtidig blev der indført nedlukninger i Danmark, og det var forventeligt, at økonomien ville blive hårdt ramt. Derfor blev bufferen frigivet for at understøtte kreditgivningen til virksomheder og husholdninger, som ville blive berørt af nedlukningerne. Samtidig betød frigivelsen, at kreditinstitutterne i højere grad kunne absorbere tab på udlån til husholdninger og virksomheder, der blev påvirket af covid-19-pandemiens konsekvenser. De fleste af de lande, som i februar 2020 havde en positiv buffersats, valgte helt eller delvist at frigive bufferen.

Det er erhvervsministeren, der beslutter buffersatsens niveau på baggrund af en vurdering fra Risikorådet. Risikorådet vurderer mindst hvert kvartal niveauet for buffersatsen. Hvis Rådet vurderer, at buffersatsen skal ændres, vil det offentliggøre en henstilling til erhvervsministeren. 

Ja. Ministeren skal enten følge henstillingen eller forklare, hvorfor den ikke følges.

Det er komplekst at identificere og måle risici, og fremtidige kriser vil formentlig have en anden form end de forrige, selv om nogle mønstre har det med at gentage sig. Rådet bruger derfor en lang række informationer til at vurdere udviklingen i det finansielle system. Buffersatsen fastsættes dermed ikke mekanisk ud fra enkelte indikatorer. I vurderingen af buffersatsen indgår også anden relevant information, fx andre regulatoriske krav til institutterne.

Det kommer an på, om der er tale om en forhøjelse eller en frigivelse.

Fra det tidspunkt, hvor erhvervsministeren har besluttet at øge buffersatsen, går der 12 måneder, inden kravet træder i kraft. Institutterne har derfor tid til at tilpasse sig det højere kapitalkrav.

Når bufferen frigives, sker det med øjeblikkelig virkning efter ministerens beslutning.

Ja. Udenlandske banker med krediteksponeringer i Danmark skal også opfylde den danske kontracykliske kapitalbuffer. Det følger af EU-lovgivningen.

Nej. Bufferen kan fastsættes højere end 2,5 pct., hvis informationsgrundlaget tilsiger det. Det er dog kun obligatorisk for andre lande at anerkende den danske buffersats op til 2,5 pct.

Ja. De fleste af de lande, som enten havde opbygget eller annonceret en fremtidig positiv buffersats, valgte helt eller delvist at frigive bufferen i marts 2020.

Nej. Bufferen er et værktøj, der skal modvirke, at bankerne skærer for meget ned på deres långivning, hvis der opstår en ny finansiel krise.