Kontracykliske kapitalbuffer

Den kontracykliske kapitalbuffer blev introduceret i international regulering af kreditinstitutter efter finanskrisen som en del af et større sæt reformer, der skal gøre den finansielle sektor mere robust.

Bufferen skal opbygges i perioder, hvor risici i det finansielle system bygges op. Det vil typisk være i perioder med optimisme, lav risikoopfattelse, stigende aktivpriser og lempelige kreditvilkår. Det var fx tilfældet i årene op til finanskrisen. Målet er, at bufferen er bygget op, inden risici materialiseres, fx hvis det finansielle system udsættes for et negativt stød. I perioder med finansielt stress skal bufferen frigives, så kreditinstitutterne kan anvende den frigivne kapital til at opretholde en passende kreditgivning.

Den kontracykliske kapitalbuffer

Formål

Formålet med den kontracykliske buffer er at mindske den realøkonomiske nedgang, som ellers vil følge, hvis husholdninger og virksomheders adgang til kredit strammes uhensigtsmæssigt hårdt i perioder med stress i det finansielle system. Den kontracykliske kapitalbuffer bør således opbygges i opgangstider, hvor opbygning af systemisk risiko foregår, og kan frigives, hvis de systemiske risici materialiserer sig.

I perioder med finansielt stress skal bufferen frigives gradvist eller på én gang, og institutterne kan anvende den frigivne kapital til at opretholde en passende kreditgivning.

Den kontracykliske kapitalbuffer

Opbygning og frigivelse af bufferen

Rådet finder det hensigtsmæssigt, at satsen for den kontracykliske kapitalbuffer fastholdes på 2,5 pct. Bufferen skal sikre, at institutterne har noget at stå imod med, hvis systemiske risici materialiseres. Rådet er parat til at henstile om en reduktion af buffersatsen med øjeblikkelig virkning hvis der opstår stress i det finansielle system med risiko for en hård opstramning af kreditgivningen til husholdninger og virksomheder.

Rådet har de seneste år haft fokus på at øge kreditinstitutternes robusthed gennem en gradvis forhøjelse af den kontracykliske kapitalbuffer. Rådets henstillinger om at opbygge bufferen i perioden 2017-2019 blev fulgt af erhvervsministeren. Målet var at have en buffer af en størrelse, der kunne gøre en forskel, når der opstod et behov for at frigive den. Frigivelsen af bufferen skal modvirke, at banker og realkreditinstitutter bliver tilbageholdende med at låne ud som følge af utilstrækkelig kapital. 

Aktuel systemisk kapitalbuffersats i Danmark 

2,5 procent

Den kontracykliske kapitalbuffer

Metode

Rådet vurderer løbende niveauet for buffersatsen. I Rådets metodenotat beskrives det informationsgrundlag, som Rådet inddrager i sin vurdering af den kontracykliske kapitalbuffersats. 

Rådet kan henstille om ændringer i den kontracykliske kapitalbuffersats. Det er erhvervsministerens ansvar at tage stilling til en sådan henstilling fra Rådet, og enten følge henstillingen eller forklare, hvorfor henstillingen i givet fald ikke følges.

Rådet har i 2017 revideret sin metode til at vurdere buffersatsen. Rådets tidligere metode blev første gang offentliggjort i 2014. Den reviderede metode inddrager såvel egne som andre landes erfaringer over de tre mellemværende år. I takt med, at der opnås endnu flere erfaringer med at anvende bufferen, vil Rådet fortsat udvikle metoden.

Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, ESRB, vurderede i juni 2019, at den danske metode til vurdering af den kontracykliske kapitalbuffersats efterlever de europæiske retningslinjer.

Data bag hovedindikatorerne, som Rådet ser på i sin vurdering af buffersatsen, offentliggøres hvert kvartal efter Rådets møde. Udover hovedindikatorerne inddrager Rådet også anden information i sine overvejelser, herunder andre indikatorer og politiktiltag.