Rådets arbejde

Rådets arbejde med systemiske risici omfatter tre dele. Rådet overvåger det finansielle system, henstiller om politiktiltag og evaluerer politiktiltag. Risici er systemiske, hvis hele eller væsentlige dele af det finansielle system forventes ramt, når de materialiserer sig. Det øger risikoen for, at en finansiel krise indtræffer.

Indholdsfortegnelse

Hvad laver Rådet?

  • Et bredt felt af ekspertise er samlet i Rådet, hvor uafhængige eksperter deltager sammen med den øverste ledelse i Nationalbanken, Finanstilsynet, Erhvervsministeriet, Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet.
  • Hvert kvartal danner Rådet sig et overbliksbillede over udviklingen i det finansielle system. Rådet vurderer udviklingen inden for forskellige analytiske områder, der kan indebære systemiske risici. Det kan fx være overdreven udlånsvækst til husholdninger og virksomheder.
  • Rådet analyserer udvalgte emner nærmere, fx betydningen for det finansielle system af finansielle forpligtelser mellem danske finansielle virksomheder.
  • Rådet kan henstille om politiktiltag på det finansielle område, fx til regeringen. Henstillingerne skal gennemføres, eller også skal Rådet have en forklaring på, hvorfor de ikke gennemføres. Derudover kan Rådet fx udsende observationer, hvis Rådet vurderer, at der er risiko for opbygning af systemiske risici, men der endnu ikke er behov for konkrete politiktiltag. Rådet har bl.a. henstillet om begrænsning af afdragsfrihed på realkreditlån og har udsendt observationer om lave renter.
  • Rådet vurderer på hvert møde, om der er behov for initiativer til at forebygge eller håndtere systemiske risici. Rådet udsender efter hvert møde en pressemeddelelse, der sammenfatter Rådets risikovurdering og opsummerer centrale drøftelser.
  • Rådet vurderer, om opfølgningen på Rådets henstillinger er tilstrækkelig. Hvis henstillingen ikke er gennemført, vurderer Rådet, hvilke konsekvenser det har for systemiske risici.

Del 1 – Rådet overvåger risici i det finansielle system som helhed

Rådet danner sig et overbliksbillede af udviklingen i det finansielle system hvert kvartal. Overblikket tager udgangspunkt i en række figurer over udlånstendenser, kreditinstitutternes finansieringsbehov mv. Figurerne bruges til at belyse forskellige analyseområder, som kan indebære systemiske risici. Fx kan øget risikovillighed eller overoptimisme blandt långivere, virksomheder og husholdninger risikere at forstærke et opsving og det efterfølgende tilbageslag gennem overdrevet udlånsvækst og gearing. Analyseområderne er beskrevet i notatet Overvågning af systemiske risici. Rådet fokuserer på det finansielle system som helhed og ikke på enkelte institutter – med mindre, institutterne har betydning for hele systemet på grund af deres størrelse eller kompleksitet.
Rådet supplerer overbliksbilledet med dybdegående analyser af udvalgte emner, som kan påvirke den finansielle stabilitet. Rådet har bl.a. set nærmere på betydningen for det finansielle system af finansielle forpligtelser mellem danske finansielle virksomheder, på den øgede brug af sikkerhedsstillelse i form af repoforretninger mv. og på cyberangreb som systemisk trussel.

Del 2 – Rådet henstiller om politiktiltag efter et "følg-eller-forklar"-princip

Rådet henstiller om tiltag på det finansielle område, der skal tages i god tid, inden en krise eventuelt opstår, så systemiske risici bliver forebygget eller risiciene kan håndteres. Hvis der er behov for skærpet opmærksomhed, men endnu ikke behov for konkrete politiktiltag, kan Rådet alternativt udsende en observation eller en advarsel. Rådet skal ikke henstille om konkrete krisehåndteringstiltag eller tiltag vedrørende fx finans- og skattepolitik.
Rådet vurderer på hvert møde, om der er behov for politiktiltag. Efter hvert møde har Rådet udsendt en pressemeddelelse, der sammenfatter Rådets risikovurdering og opsummerer centrale drøftelser. Siden Rådet blev etableret i 2013, har Rådet vedtaget syv henstillinger, en advarsel og to observationer, se nedenstående oversigt i tabel 1.


Tabel 1: Oversigt over Rådets henstillinger, advarsler og observationer   
Udtalelse Tidspunkt for vedtagelse Vurdering af modtagers opfølgning
Henstillinger    

Forhøjelse af den systemiske buffersats på Færøerne
Forøgelse af den kontracykliske kapitalbuffer
Aktivering af den kontracykliske kapitalbuffer på Færøerne

Forøgelse af den kontracykliske kapitalbuffer
Begrænsning af mulighed for afdragsfrihed for højt forgældede låntagere
Genaktivering af den kontracykliske kapitalbuffer
Midlertidig lettelse af kapitalkrav på Færøerne
Ændring af kriterier for SIFI-udpegning på Færøerne
Forhøjelse af den kontracykliske kapitalbuffersats
Forhøjelse af den kontracykliske kapitalbuffersats
Forhøjelse af den kontracykliske kapitalbuffersats
Forhøjelse af den systemiske buffersats på Færøerne
Aktivering af den kontracykliske buffer
Begrænsning af risikable låntyper ved høj gældsætning
Aktivering af den systemiske buffer på Færøerne
Begrænsning af afdragsfrihed på realkreditlån
Indfasning af kapitalkravslovgivning i Danmark

Juni 2024

Oktober 2023

Marts 2022
December 2021

December 2021
Juni 2021

Juni 2021
Marts 2020
Marts 2020
Oktober 2019
Marts 2019
September 2018
April 2018

December 2017
Marts 2017

Marts 2017
September 2014
Juni 2013



Juni 2024

Juni 2022

Marts 2022

Marts 2022
September 2021

September 2021
Juni 2020
Juni 2020
December 2019

Oktober 2019

September 2018

Juni 2018

April 2018
December 2017

Juni 2017

Marts 2015
Marts 2014

Advarsler    
Opbygning af systemiske finansielle risici på Færøerne September 2016

December 2016
Observations    
Øget udbredelse af lån med variabel rente og afdragsfrihed bidrager til risikoopbygning
Lave renter og opbygning af systemiske risici
Lave renter og opbygning af systemiske risici
September 2022

Marts 2015
September 2014
Ingen modtager på observationer

Rådet forbereder fremtidige henstillinger om politiktiltag med analyser af mulige initiativer. Rådet har fx udviklet en metode til at vurdere behovet for et modcyklisk kapitalkrav i Danmark, også kaldet den kontracykliske kapitalbuffer. Rådets tilgang er, at bufferen skal bygges gradvist op, og opbygningen skal begynde tidligt i et finansielt opsving. I metoden indgår derfor en række indikatorer, der giver information om udviklingen i det finansielle system. Der er ikke en mekanisk sammenhæng mellem indikatorerne og buffersatsen, da ingen indikatorer er perfekte, hverken når bufferen skal bygges op, eller når den skal reduceres i perioder med stress i det finansielle system. Rådet har også drøftet andre mulige initiativer, se oversigten i tabel 2. Erfaringerne med initiativer til at forebygge og begrænse systemiske risici er under oparbejdning i de fleste lande, som er sammenlignelige med Danmark.

Del 3 – Rådet vurderer, om politiktiltag er tilstrækkelige

Rådet vurderer, hvordan regeringen – eller andre modtagere af en henstilling – følger op på initiativer, som Rådet har anbefalet. Henstillinger fra Rådet skal gennemføres, eller også skal Rådet have en forklaring på, hvorfor henstillingen ikke er fulgt. Som udgangspunkt offentliggøres begge dele. Rådets vurdering skal belyse, om opfølgningen er tilstrækkelig. Rådets vurdering af opfølgningen på henstillinger og advarsler fremgår af Rådets pressemeddelelser, se tabel 1.

Tabel 2: Rådets drøftelser af politiktiltag
Analyseområde og politiktiltag Drøftelse i Rådet
1: Overdreven kreditvækst og gearing

Kapitalkrav:

Kontracyklisk kapitalbuffer

 

Sektorspecifikke krav

Systemisk buffer


Gearingsratio

Grænser for långivning/låntagning:

Lånegrænser i forhold til låntagers indkomst eller boligværdi


Afdragskrav

 

Løbende. Metodepapir fra december 2014 samt henstilling fra december 2017, september 2018, marts 2019 og oktober 2019.

Juni 2015. Diskussionspapir september 2016, konference november 2016.

December 2016. Henstilling marts 2017 samt april 2018.

Marts 2015.

 

September 2014, september 2015. Diskussionspapir september 2016, konference november 2016, henstilling marts 2017.

Marts, juni og september 2014. Henstilling september 2014 og marts 2017.

2: Overdreven løbetidstransformation og markedsillikviditet

Krav om stabil finansiering:

"Net Stable Funding Ratio", NSFR

Likviditetskrav

 

Henstilling fra juni 2013

Henstilling fra juni 2013

3+4: Direkte og indirekte eksponeringskoncentrationer

Kapitalkrav for store eksponeringer

Grænser for store eksponeringer

 
5: Systemisk vigtige finansielle institutioner
Kapitalkrav til systemisk vigtige institutter, SIFI'er Henstilling fra juni 2013
Kilde: Liste af politiktiltag udarbejdet på baggrund af Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, The ESRB Hand-book on Operationalising Macro-Prudential Policy in the Banking Sector, 3. marts 2014.