Rådets arbejde

Rådets arbejde med systemiske risici omfatter tre dele. Rådet overvåger det finansielle system, henstiller om politiktiltag og evaluerer politiktiltag. Formålet er at begrænse systemiske risici i det finansielle system som helhed. Systemiske risici er en betegnelse for sårbarheder eller ubalancer i det finansielle system, som øger risikoen for, at en systemisk finansiel krise indtræffer. For at en risiko er systemisk, skal hele eller væsentlige dele af det finansielle system forventes ramt, hvis risikoen materialiserer sig.

Indholdsfortegnelse

Hvad laver Rådet?

  • Et bredt felt af ekspertise er samlet i Rådet, hvor uafhængige eksperter deltager sammen med den øverste ledelse i Nationalbanken, Finanstilsynet, Erhvervsministeriet, Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet.
  • Hvert kvartal danner Rådet sig et overbliksbillede over udviklingen i det finansielle system. Rådet vurderer udviklingen inden for forskellige analytiske områder, der kan indebære systemiske risici. Det kan fx være overdreven udlånsvækst til husholdninger og virksomheder.
  • Rådet analyserer udvalgte emner nærmere, fx betydningen for det finansielle system af finansielle forpligtelser mellem danske finansielle virksomheder.
  • Rådet kan henstille om politiktiltag på det finansielle område, fx til regeringen. Henstillingerne skal gennemføres, eller også skal Rådet have en forklaring på, hvorfor de ikke gennemføres. Derudover kan Rådet fx udsende observationer, hvis Rådet vurderer, at der er risiko for opbygning af systemiske risici, men der endnu ikke er behov for konkrete politiktiltag. Rådet har bl.a. henstillet om begrænsning af afdragsfrihed på realkreditlån og har udsendt observationer om lave renter.
  • Rådet vurderer på hvert møde, om der er behov for initiativer til at forebygge eller håndtere systemiske risici. Rådet udsender efter hvert møde en pressemeddelelse, der sammenfatter Rådets risikovurdering og opsummerer centrale drøftelser.
  • Rådet vurderer, om opfølgningen på Rådets henstillinger er tilstrækkelig. Hvis henstillingen ikke er gennemført, vurderer Rådet, hvilke konsekvenser det har for systemiske risici.

Del 1 – Rådet overvåger risici i det finansielle system som helhed

Rådet danner sig et overbliksbillede af udviklingen i det finansielle system hvert kvartal. Overblikket tager udgangspunkt i en række figurer over udlånstendenser, kreditinstitutternes finansieringsbehov mv. Figurerne bruges til at belyse forskellige analyseområder, som kan indebære systemiske risici. Fx kan øget risikovillighed eller overoptimisme blandt långivere, virksomheder og husholdninger risikere at forstærke et opsving og det efterfølgende tilbageslag gennem overdrevet udlånsvækst og gearing. Analyseområderne er beskrevet i notatet Overvågning af systemiske risici. Rådet fokuserer på det finansielle system som helhed og ikke på enkelte institutter – med mindre, institutterne har betydning for hele systemet på grund af deres størrelse eller kompleksitet.
Rådet supplerer overbliksbilledet med dybdegående analyser af udvalgte emner, som kan påvirke den finansielle stabilitet. Rådet har bl.a. set nærmere på betydningen for det finansielle system af finansielle forpligtelser mellem danske finansielle virksomheder, på den øgede brug af sikkerhedsstillelse i form af repoforretninger mv. og på cyberangreb som systemisk trussel.

Del 2 – Rådet henstiller om politiktiltag efter et "følg-eller-forklar"-princip

Rådet henstiller om tiltag på det finansielle område, der skal tages i god tid, inden en krise eventuelt opstår, så systemiske risici bliver forebygget eller risiciene kan håndteres. Hvis der er behov for skærpet opmærksomhed, men endnu ikke behov for konkrete politiktiltag, kan Rådet alternativt udsende en observation eller en advarsel. Rådet skal ikke henstille om konkrete krisehåndteringstiltag eller tiltag vedrørende fx finans- og skattepolitik.
Rådet vurderer på hvert møde, om der er behov for politiktiltag. Efter hvert møde har Rådet udsendt en pressemeddelelse, der sammenfatter Rådets risikovurdering og opsummerer centrale drøftelser. 


Tabel 1: Oversigt over Rådets henstillinger, advarsler og observationer   
Udtalelse Tidspunkt for vedtagelse Vurdering af modtagers opfølgning
Henstillinger    
Aktivering af den kontracykliske kapitalbuffer i Grønland Oktober 2024 December 2024
Forhøjelse af den systemiske buffersats på Færøerne Juni 2024 Oktober 2024
Aktivering af en sektorspecifik systemisk buffer for erhvervseksponeringer mod ejendomsselskaber Oktober 2023 December 2023
Forøgelse af den kontracykliske kapitalbuffer Marts 2022 Juni 2023
Forøgelse af den kontracykliske kapitalbuffer December 2021 Marts 2022
Aktivering af den kontracykliske kapitalbuffer på Færøerne December 2021 Marts 2022
Begrænsning af mulighed for afdragsfrihed for højt forgældede låntagere Juni 2021 September 2021
Genaktivering af den kontracykliske kapitalbuffer Juni 2021 September 2021
Midlertidig lettelse af kapitalkrav på Færøerne Marts 2020 Juni 2020
Ændring af kriterier for SIFI-udpegning på Færøerne Marts 2020 Juni 2020
Forhøjelse af den kontracykliske kapitalbuffersats Oktober 2019 December 2019
Forhøjelse af den kontracykliske kapitalbuffersats Marts 2019 Oktober 2019
Forhøjelse af den kontracykliske kapitalbuffersats September 2018  September 2018
Forhøjelse af den systemiske buffersats på Færøerne April 2018 Juni 2018
Aktivering af den kontracykliske buffer December 2017 April 2018
Begrænsning af risikable låntyper ved høj gældsætning Marts 2017 December 2017
Aktivering af den systemiske buffer på Færøerne Marts 2017 Juni 2017
Begrænsning af afdragsfrihed på realkreditlån September 2014 Marts 2015
Indfasning af kapitalkravslovgivning i Danmark Juni 2013 Marts 2014
Advarsler    
Opbygning af systemiske finansielle risici på Færøerne September 2016

December 2016
Observationer    
Øget udbredelse af lån med variabel rente og afdragsfrihed bidrager til risikoopbygning September 2022 Ingen modtager på observationer
Lave renter og opbygning af systemiske risici Marts 2015 Ingen modtager på observationer
Lave renter og opbygning af systemiske risici September 2014 Ingen modtager på observationer

Rådet forbereder fremtidige henstillinger om politiktiltag med analyser af mulige initiativer. Rådet har fx udviklet en metode til at vurdere behovet for et modcyklisk kapitalkrav i Danmark, også kaldet den kontracykliske kapitalbuffer. Rådets tilgang er, at bufferen skal bygges gradvist op, og opbygningen skal begynde tidligt i et finansielt opsving. I metoden indgår derfor en række indikatorer, der giver information om udviklingen i det finansielle system. Der er ikke en mekanisk sammenhæng mellem indikatorerne og buffersatsen, da ingen indikatorer er perfekte, hverken når bufferen skal bygges op, eller når den skal reduceres i perioder med stress i det finansielle system. Rådet har også drøftet andre mulige initiativer, se oversigten i tabel 2. Erfaringerne med initiativer til at forebygge og begrænse systemiske risici er under oparbejdning i de fleste lande, som er sammenlignelige med Danmark.

Del 3 – Rådet vurderer, om politiktiltag er tilstrækkelige

Rådet vurderer, hvordan regeringen – eller andre modtagere af en henstilling – følger op på initiativer, som Rådet har anbefalet. Henstillinger fra Rådet skal gennemføres, eller også skal Rådet have en forklaring på, hvorfor henstillingen ikke er fulgt. Som udgangspunkt offentliggøres begge dele. Rådets vurdering skal belyse, om opfølgningen er tilstrækkelig. Rådets vurdering af opfølgningen på henstillinger og advarsler fremgår af Rådets pressemeddelelser, se tabel 1.