Risiko for fortsat opbygning af systemiske finansielle risici
Der er generelt forventning om fortsat økonomisk fremgang, både internationalt og nationalt. Væksten understøttes af lempelig pengepolitik, høje aktivpriser og optimisme blandt forbrugere og virksomheder. USA og de større europæiske økonomier har desuden, trods høje offentlige gældsniveauer, lagt op til finanspolitiske lempelser, der kan skubbe på højkonjunkturen.
Lempelig finanspolitik i en højkonjunktur begrænser de finanspolitiske muligheder for at afbøde nedgangen i økonomierne, når konjunkturerne vender. Desuden er handlerummet for pengepolitikken begrænset ved det nuværende lave renteniveau. Det understreger vigtigheden af, at bankerne, såvel internationalt som i Danmark, øger kapitalgrundlaget.
På trods af øget usikkerhed om den økonomiske politik i flere store europæiske lande og de internationale protektionistiske tiltag er risikovilligheden blandt investorer stadig udtalt, ligesom volatiliteten og risikopræmierne på de internationale finansielle markeder fortsat er meget lave.
Dansk økonomi er i et solidt opsving, og aktivpriserne er generelt høje. Priserne på bolig- og erhvervsejendomme stiger fortsat. Den samlede kreditvækst er beskeden, men dækker over store forskelle i udlånsvæksten på tværs af kreditinstitutter og landsdele. Renterne er fortsat meget lave, og det kan, særligt i kombination med en konjunkturfremgang, stigende priser på bolig- og erhvervsejendomme samt øget konkurrence om erhvervskunder, give incitament til øget risikotagning hos kreditinstitutterne. Det er vigtigt, at långivere, investorer og låntagere sikrer sig, at de kan modstå rentestigninger og større fald i ejendomspriserne.
Kreditinstitutternes store overskud stiller dem i en god position til at øge deres kapital
De danske kreditinstitutters overskud er højt, og flere af de største institutter bruger en stor del af deres overskud til at tilbagekøbe aktier og udbetale udbytte. Institutternes høje indtjening samt lave tab og nedskrivninger stiller dem i en god position til at øge deres kapital og dermed forberede sig på, at udviklingen på et tidspunkt vender.
Den kontracykliske kapitalbuffersats i Danmark
Formålet med den kontracykliske kapitalbuffer er at gøre kreditinstitutterne mere robuste over for tab. Det vil dæmpe risikoen for, at institutterne skal reducere deres långivning til husholdninger og virksomheder i tilfælde af et tilbageslag. Rådet finder det derfor vigtigt, at bufferen bygges op i opgangstider, så institutterne har noget at stå imod med, når udviklingen går den anden vej.
Rådet vurderer hvert kvartal, hvad der er et passende niveau for buffersatsen på baggrund af udviklingen i risici i det finansielle system. Efter Rådets henstilling fra december 2017 fastsatte erhvervsministeren i marts 2018 en buffersats på 0,5 pct. Rådet anbefaler, at buffersatsen aktuelt holdes uændret på 0,5 pct.
Opbygningen af økonomiske og finansielle risici går hurtigere end ventet, og Rådet forventer i løbet af 2018 at henstille om en yderligere forøgelse af buffersatsen med minimum 0,5 procentpoint. Handlerummet for penge- og finanspolitikken er begrænset. Det understreger vigtigheden af, at bankerne er så velkapitaliserede, at presset på udlånskapaciteten ved et tilbageslag begrænses. I den situation kan den kontracykliske kapitalbuffer frigives, og bankerne kan anvende den frigivne kapital til bl.a. at absorbere tab.
Øvrige emner
Rådet konstaterer, at erhvervsministeren har fulgt Rådets henstilling om at øge den generelle systemiske kapitalbuffersats for eksponeringer på Færøerne til et niveau på 2 pct. fra 1. januar 2019 og 3 pct. fra 1. januar 2020.
Rådet har drøftet potentielle risici for det finansielle system i Danmark som følge af Brexit. Risiciene afhænger af udfaldet af den fremtidige aftale på det finansielle område mellem UK og EU. Det er vigtigt, at danske finansielle selskaber forbereder sig på alle tænkelige udfald.
Henvendelse kan rettes til mail@risikoraad.dk eller Ole Mikkelsen, kommunikations- og presserådgiver, på tlf. 3363 6027.