Færøerne

Det Systemiske Risikoråd kan komme med henstillinger, observationer og advarsler om færøske forhold. Repræsentanter for de relevante færøske myndigheder kan inviteres til at deltage i Rådets drøftelser som observatører, såfremt Rådets drøftelser vedrører forhold på Færøerne

Det Systemiske Risikoråd har til opgave at identificere og overvåge systemiske finansielle risici på Færøerne og kan henstille om makroprudentielle tiltag, der vedrører bankerne på Færøerne. Henstillinger om makroprudentielle tiltag på Færøerne rettes til erhvervsministeren i Danmark. Erhvervsministeren er ansvarlig for at fastsætte kapitalbufferkrav på Færøerne.

Færøerne

Generel systemisk buffer

Formålet med den generelle systemiske buffer er at gøre bankerne mere modstandsdygtige over for store udsving i den færøske økonomi. Den færøske økonomi er lille og åben med en koncentreret erhvervsstruktur, der i høj grad afhænger af fiskeri og fiskeopdræt. Det gør økonomien sårbar over for negative økonomiske stød.

Det Systemiske Risikoråd finder, at den systemiske buffer for Færøerne kan adressere disse strukturelle sårbarheder. Bufferen øger bankernes kapitalisering så de er bedre i stand til at modstå negative økonomiske stød. Det bidrager til at sikre finansiel stabilitet på Færøerne.

Aktuel systemisk kapitalbuffersats på Færøerne

2 procent

Færøerne

SIFI-kriterier på Færøerne

Rådet offentliggjorde 4. marts 2020 en henstilling om, at der for Færøerne bør indføres en nedre grænse for, hvornår et kreditinstitut udpeges som et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI).

SIFI'er udpeges på baggrund af forskellige indikatorer, der måler bankens størrelse i forhold til den færøske økonomi og banksektor. Da den færøske økonomi er lille, betyder det, at selv små banker kan blive udpeget som SIFI'er. En nedre absolut grænse for størrelsen af en banks balance vil betyde, at helt små banker ikke udpeges som SIFI'er og dermed ikke skal opfylde de ekstra krav, der stilles til en SIFI.

Rådet har i samarbejde med det færøske risikoråd analyseret den færøske banksektor, herunder SIFI-udpegning og SIFI-krav.

Færøerne

Aktivering af den kontracykliske buffer

Det Systemiske Risikoråd henstillede erhvervsministeren til at fastsætte en kontracyklisk kapitalbuffersats på Færøerne på 1 pct. fra 31. marts 2023. 

Erhvervsministeren har den 11. marts 2022 besluttet at aktivere den kontracykliske kapitalbuffer for Færøerne på 1 pct. for 1. kvartal 2022 med virkning fra den 31. marts 2023.

Det højere kontracykliske kapitalbufferkrav vil træde i kraft 12 måneder efter, at ministeren har annonceret en forhøjelse. Institutterne har således tid til at tilpasse sig. Regeringen er forpligtet til, inden for en periode på tre måneder, enten at følge henstillingen eller at afgive en redegørelse, hvori det forklares og begrundes, hvorfor henstillingen i givet fald ikke følges.

Dansk finansiel regulering, herunder dansk lovgivning der implementerer EU-direktiver, bliver gennemført for Færøerne via anordninger, der kan tage højde for særlige færøske forhold.

Anordningen, der sætter reglerne om Det Systemiske Risikoråd i kraft på Færøerne, trådte i kraft 1. februar 2015. Herudover trådte anordningen, der vedrører fastsættelse af den kontracykliske kapitalbuffer, i kraft 1. juli 2015 for Færøerne.

Den kontracykliske kapitalbuffer er et krav til penge- og realkreditinstitutternes polstring, der varierer med udviklingen i systemiske finansielle risici. Rådet vurderer løbende den kontracykliske kapitalbuffersats på Færøerne, og offentliggør efter hvert møde de hovedindikatorer, der indgår i Rådets vurdering. Udover hovedindikatorerne inddrager Rådet også anden information i sine overvejelser, herunder andre indikatorer og politiktiltag. 

 Aktuel kontracyklisk kapitalbuffersats på Færøerne

0 procent


Erhvervsministeren fastsætter hvert kvartal den kontracykliske buffersats for Færøerne såvel som for Danmark og Grønland.