Baggrund for etablering af Rådet

Det Systemiske Risikoråd blev nedsat i 2013 på baggrund af bl.a. en henstilling fra Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici og en rapport fra Udvalget om Struktur for Finansielt Tilsyn i Danmark.

Baggrund for etablering af Rådet

I forlængelse af den finansielle krise og med henblik på understøttelse af finansiel stabilitet har der internationalt og i EU-regi været øget fokus på arbejdet med håndtering, herunder begrænsning og indkapsling, af systemiske finansielle risici og konsekvenserne heraf.

I EU-regi blev der pr. 1. januar 2011 etableret Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, European Systemic Risk Board – ESRB, der skal bidrage til at identificere og håndtere opbygning af systemiske risici i EU.

I december 2011 henstillede ESRB, at alle medlemslande skulle etablere myndigheder med ansvar for håndtering af systemiske risici, fx i form af et nationalt systemisk risikoråd.

Baggrunden for ESRB’s henstilling er, at effektiv håndtering af systemiske risici i EU ifølge ESRB afhænger af, at der er passende institutionelle rammer herfor i medlemslandene, da de konkrete værktøjer anvendes på nationalt niveau og ikke på EU-niveau. Herudover drøftes håndtering af finansiel stabilitet og rammerne herfor i medlemslandene, hvorfor der er behov for retningslinjer, der kan sikre konsistens mellem landene.

I Danmark bad erhvervs- og vækstministeren Udvalget om Struktur for Finansielt Tilsyn i Danmark om at vurdere mulighederne i Danmark. Udvalget afgav i forlængelse heraf en rapport om etablering af et systemisk risikoråd i Danmark i juni 2012. Etableringen af Det Systemiske Risikoråd blev efterfølgende vedtaget ved lov i december 2012.

Europæisk vurdering af nationale myndigheders makroprudentielle mandat

I 2014 færdiggjorde Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, ESRB, en vurdering af EU landenes implementering af den ESRB-henstilling, der bl.a. lå til grund for nedsættelsen af Det Systemiske Risikoråd. De institutionelle rammer for at håndtere systemiske risici varierer betydeligt på tværs af lande. Den danske implementering blev vurderet til i store træk at have fulgt henstillingen ('largely compliant'). Det er samme vurdering, som 16 andre lande fik. Syv lande blev vurderet til at have fulgt henstillingen helt.

Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici

I EU-regi blev der af Rådet og Europa-Parlamentet pr. 1. januar 2011 etableret Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, European Systemic Risk Board – ESRB, der skal bidrage til at identificere og håndtere opbygningen af systemiske risici i EU. ESRB har en rådgivende funktion i forhold til EU-landene.

ESRB består af de nationale centralbankchefer og repræsentanter fra Den Europæiske Centralbank, Europa-Kommissionen, EU-tilsynsmyndighederne og formanden og de to næstformænd for den rådgivende videnskabelige komité i ESRB (består af eksterne eksperter) med stemmeret. Repræsentanter for de nationale tilsynsmyndigheder og formanden for Det Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC) deltager uden stemmeret. Præsidenten for Den Europæiske Centralbank er formand for ESRB indtil 2016.

ESRB har til formål at forebygge og reducere systemiske risici i EU. ESRB har til opgave at varsle risici og – om nødvendigt – at udstede henstillinger og advarsler, der kan begrænse disse risici. Henstillinger og advarsler kan rettes mod hele EU, enkelte eller grupper af landes regeringer eller tilsynsmyndigheder, Kommissionen eller EU-tilsynsmyndighederne. Når ESRB sender en henstilling, kan modtageren vælge at imødekomme henstillingen eller lade være. Der er således ikke tale om en bindende henstilling for medlemslandene. Hvis en modtager vælger ikke at imødekomme en henstilling fra ESRB, skal det imidlertid forklares, hvorfor man ikke gør det. Modtageren af henstillingen skal informere ESRB og ECOFIN om status. Der er ikke en tilsvarende forpligtelse til at forklare, såfremt en advarsel fra ESRB ikke følges.