Systemisk buffer

Fra 2021 er det blevet muligt at fastsætte en særskilt systemisk buffer for de danske kreditinstitutter.

Den systemiske buffer kan anvendes, hvis der er systemiske risici, som ikke er adresseret af de øvrige makroprudentielle instrumenter, som fx den kontracykliske kapitalbuffer eller SIFI-bufferen. Bufferen kan både bruges til at adressere generelle systemiske risici eller risici relateret til en delmængde af institutternes eksponeringer.

Den systemiske buffer

Formål

Den systemiske buffer kan anvendes, hvis der er systemiske risici, som ikke er adresseret af de øvrige makroprudentielle instrumenter. Bufferen kan både bruges til at adressere generelle systemiske risici eller risici relateret til en delmængde af institutternes eksponeringer.

De generelle systemiske risici kan fx være relateret til sektorens størrelse, eksponeringskoncentrationer, en høj grad af forbundethed eller en større risiko for smittespredning ved et stød.

Det er desuden muligt at anvende bufferen til at adressere risici relateret til bestemte eksponeringer, fx risici relateret til udlån til en bestemt branche, eller i et bestemt geografisk område. EBA har udarbejdet retningslinjer for fastsættelse af en sektorspecifik systemisk buffer.

Den systemiske buffer

Rådets rolle

Rådet kan henstille om aktivering af den systemiske buffer, hvis Rådet vurderer, at der er systemiske risici, som ikke er adresseret af de øvrige makroprudentielle instrumenter.

Det er erhvervsministerens ansvar at tage stilling til en sådan henstilling fra Rådet, og enten følge henstillingen eller forklare, hvorfor henstillingen i givet fald ikke følges.

Rådet er i gang med at foretage en vurdering af behovet for at aktivere den systemiske buffer. Rådet forventer at vurdere, om bufferen skal aktiveres, og i så fald på hvilket niveau, i løbet af 2022. Rådet anbefaler derfor til erhvervsministeren, at den systemiske buffersats ikke aktiveres på nuværende tidspunkt. Erhvervsministeren forventes fra 2022 at skulle vurdere den systemiske buffer minimum hvert andet år.

Den systemiske buffer

Juridisk grundlag

Implementeringen af kapitalkravsdirektivet, CRD V, i Danmark i 2021 har medført en række ændringer i rammerne for bankernes kapitalbufferkrav, herunder den systemiske buffer og bufferen til nationale systemisk vigtige institutter, O-SII bufferen,  https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/2110.

Tidligere blev den systemiske buffer brugt til at fastsætte de danske SIFI-bufferkrav. Med implementeringen af CRDV vil O-SII bufferen blive anvendt til at sætte de individuelle SIFI-bufferkrav. Det bliver dermed muligt, at fastsætte en særskilt systemisk buffer, jf. figuren herunder.

Rammeværk for kapitalkrav i CRD IV og CRD V

Aktivering af enten en generel eller sektorspecifik systemisk buffer vil som udgangspunkt kun gælde de banker, der er under tilsyn i Danmark. Det betyder, at filialer af udenlandske banker og lån direkte fra banker i udlandet ikke ville være omfattet af tiltaget. Der skal derfor søges om reciprocitet, se også Anerkendelse af andre landes tiltag.