Overvågning af systemiske risici

Det Systemiske Risikoråd har bl.a. til opgave at identificere og overvåge systemiske finansielle risici. Rådets aktuelle vurdering af risici fremgår af Rådets pressemeddelelser. Metoden for overvågning er offentliggjort i et notat.

Finansielle kriser har betydning for samfundsøkonomien og velfærden. Den seneste finansielle krise var finanskrisen, der udviklede sig til en systemisk krise i efteråret 2008. I løbet af kort tid brød store dele af det globale finansielle system ned og sammen med den usikkerhed, som fulgte efter, bragte krisen betydelige velfærdstab med sig.

Systemiske finansielle kriser må også fremover forventes at indtræffe med mellemrum. For at kunne forebygge eller reducere systemiske finansielle risici, som kan sætte hele eller dele af den økonomiske udvikling under pres, har Det Systemiske Risikoråd fået til opgave at overvåge det finansielle system. Det indebærer både områder, der er reguleret i national eller international ret, og områder, som i mindre grad har været reguleret.

Overvågning af systemiske risici

Formål med overvågning

Det er i årene forud for en finansiel krise, at der opbygges systemiske risici. Det sker gennem et kompliceret samspil mellem det finansielle system og realøkonomien.

Det er centralt at identificere risici på et tidligt tidspunkt. Derved kan der tages initiativer til at imødegå risiciene og undgå, at de når et niveau, hvor de kan have betydelige negative effekter på det finansielle system og realøkonomien.

Overvågning af systemiske risici

Rådets aktuelle vurdering af risici

Til hvert kvartalsmøde i Det Systemiske Risikoråd vurderes den aktuelle udvikling i systemiske risici for Danmark. Læs opsummeringen af vurderingen i pressemeddelelsen fra det aktuelle møde.

Hovedbudskaber i den aktuelle vurdering

Risikobilledet er i øjeblikket præget af modsatrettede tendenser. På den ene side er der høj aktivitet i dansk økonomi og pres på arbejdsmarkedet. Sammen med fortsat lempelige finansieringsvilkår danner det grobund for yderligere risikoopbygning i det finansielle system. Kreditvæksten til erhverv er således stigende, og boligejerne vælger i højere grad risikable låntyper. På den anden side er der udsigt til lavere vækst og stigende renter som følge af krigen i Ukraine, vedvarende problemer i forsyningskæderne og tiltagende inflation. De vedvarende problemer i forsyningskæderne kan også medføre strukturelle forandringer i økonomien.

Rådet vurderer hvert kvartal det passende niveau for den kontracykliske kapitalbuffer. Erhvervsministeren har fulgt Rådets henstilling om at hæve buffersatsen til 2,5 pct. fra 31. marts 2023. Rådet finder fortsat denne indfasning hensigtsmæssig. Rådet er parat til at henstille om en reduktion af buffersatsen med øjeblikkelig virkning, hvis der opstår stress i det finansielle system med risiko for en hård opstramning af kreditgivningen til husholdninger og virksomheder.

Overvågning af systemiske risici

METODE FOR OVERVÅGNING AF SYSTEMISKE RISICI

Systemiske risici er komplekse at identificere, og fremtidige kriser vil formentlig tage andre former end de forrige, men nogle karakteristika vil givetvis også gentage sig i fremtiden, fx uholdbar høj kreditvækst. Det vil eksempelvis være særligt relevant at se på opbygning af risici på områder, som først er blevet regulerede i forlængelse af den finansielle krise, fx kapital- og hedgefonde, og områder, som endnu ikke er tæt reguleret, fx det såkaldte skyggebanksystem, som minder om almindelige investerings- eller bankaktiviteter, men som ikke foretages af for eksempel regulerede kreditinstitutter. Rådet ser i sin overvågning på, hvorledes risici opbygges over tid og på tværs af sektorer.

Rådets generelle overvågning af opbygningen af systemiske risici sker fra forskellige vinkler i seks overvågningsblokke. I hver blok analyseres det, om underliggende drivkræfter aktuelt bidrager til at opbygge systemiske risici.

Rådet har også metoder målrettet til at overvåge risici, der er relevante i forhold til at anvende den såkaldte kontracykliske kapitalbuffer og i forhold til tiltag for boliglån. For disse områder offentliggør Rådet løbende et udsnit af det informationsgrundlag, der ligger til grund for Rådets drøftelse.