På sit møde i marts 2022 forventer Rådet at henstille om yderligere forøgelse af bufferen til 2,5 pct., medmindre Rådet ser tegn på, at der sker en opbremsning af risikoopbygningen. Det er Rådets hensigt, at bufferen trinvist, men hurtigt, opbygges til 2,5 pct., så der opbygges kapital, som kan frigives, hvis der opstår stress i det finansielle system. Trinvise forøgelser af bufferen er i overensstemmelse med Rådets strategi om, at buffersatsen gradvist forøges til et niveau på 2,5 pct.
Bufferen skal bygges op tidligt, så der er kapital at frigive ved stress i den finansielle sektor
Bufferen bør opbygges, inden finansielle ubalancer bliver for store, og den finansielle sektor bliver sårbar over for negative stød. Når bufferen forøges, vil der blive opbygget yderligere kapital. Denne kapital kan frigives igen, når der på et tidspunkt opstår et behov. Det er derfor Rådets holdning, at bufferen hurtigt og gradvist skal bygges op til 2,5 pct.
Erhvervsministeren valgte i juni 2021 at følge Rådets henstilling om genaktivering af den kontracykliske buffer. En buffersats på 1,0 pct. vil derfor være gældende fra 30. september 2022. Hvis erhvervsministeren følger indeværende henstilling, vil kreditinstitutterne skulle efterleve en buffersats på 2,0 pct. fra udgangen af 2022, jf. figur 1.
| Rådet ønsker, at den kontracykliske kapitalbuffer forøges |
Figur 1 |
|
|
Note: Den viste buffersats er den aktuelle, som kreditinstitutterne skal efterleve. Punktet ultimo 2022 viser, hvornår kreditinstitutterne skal efterleve en buffersats på 2,0 pct., hvis erhvervsministeren følger Rådets henstilling.
Kilde: Danmarks Nationalbank
|
Rådet vurderer hvert kvartal, hvad der er et passende niveau for den kontracykliske kapitalbuffer. Når Rådet vurderer, at satsen skal ændres, vil det offentliggøre en henstilling rettet til erhvervsministeren. Ministeren er inden for en periode på tre måneder forpligtet til at følge henstillingen eller give en redegørelse, hvori det forklares og begrundes, hvorfor henstillingen i givet fald ikke følges.
Rådet fastsætter buffersatsen ud fra en samlet vurdering af udviklingen i det finansielle system.[1] Ud over en række indikatorer for udviklingen i det finansielle system inddrager Rådet også anden relevant information, såsom andre politiktiltag samt nuværende og kommende krav til institutterne.
På Rådets hjemmeside findes der en række ofte stillede spørgsmål og svar med mere information om fastsættelsen af den kontracykliske kapitalbuffer i Danmark.[2]
Rådet er parat til at henstille om en reduktion af buffersatsen med øjeblikkelig virkning, hvis der opstår stress i det finansielle system med risiko for en hård opstramning af kreditgivningen til husholdninger og virksomheder.
Risikoopbygning i det finansielle system
Rådet vurderer, at der i øjeblikket opbygges risici i det finansielle system. Det går samtidig godt i dansk økonomi og den finansielle sektor, hvilket gør det til et godt tidspunkt at opbygge den kontracykliske kapitalbuffer.
De lave renter og meget lempelige finansielle forhold danner i kombination med den økonomiske fremgang grobund for fortsat opbygning af risici. Risikoopfattelsen er lav og på niveauer som før covid-19-krisen. Der udvises også tegn på høj risikoappetit og risikotagning i de finansielle markeder. Markedsdeltagerne forventer fortsat lempelig pengepolitik i en længere periode fremover. Priserne på aktier og boliger er steget kraftigt gennem det sidste år.
Kreditvæksten har under covid-19 været afdæmpet som konsekvens af de statslige hjælpepakker til erhvervslivet. Kreditvæksten er i øjeblikket moderat, men tiltagende, bl.a. som konsekvens af udfasningen af hjælpepakkerne og høj aktivitet på boligmarkedet. Den moderate kreditvækst dækker dog over, at enkelte segmenter oplever høj kreditvækst. Efterspørgslen efter lån er taget til i 2021, og udlånet til husholdningerne er steget i takt med den stigende aktivitet på boligmarkedet. Udlånsvæksten er især høj i de områder, hvor boligprisvæksten også er høj. Selv hvis den samlede kreditvækst forbliver moderat, forstærkes risici af, at udlånet allerede er på et højt niveau.
Som konsekvens af de statslige hjælpepakker er statsgælden steget kraftigt i både USA og Europa. Det reducerer muligheden for, at stater kan afbøde negative effekter af en fremtidig krise. Ligeledes er centralbankernes handlerum begrænset af de lave renter og historisk store opkøbsprogrammer. Det understreger vigtigheden af, at kreditinstitutterne er robuste og har kapital til at understøtte udlånet i en fremtidig krise.
Dansk økonomi er fortsat i fremgang. Den økonomiske aktivitet er nu over niveauet før nedlukningerne, og Danmark er tilbage i en højkonjunktur. Stigende aktie- og boligpriser og udbetaling af feriepenge har bidraget til stigende formuer og hjulpet det private forbrug på vej. Den store efterspørgsel på varer i kombination med brud på forsyningskæder og stigende fragtrater og råvarepriser har medført stigende inflationspres. Det underliggende prispres i Danmark er dog fortsat afdæmpet. På arbejdsmarkedet er der udbredt mangel på arbejdskraft. Beskæftigelsen er betydeligt højere end før pandemien, mens antallet af ledige nu er lavere.
International økonomi er, ligesom dansk økonomi, i fremgang. Dansk eksport er blevet understøttet af et globalt industriopsving som følge af forskydningen af forbrug mod varer. De negative økonomiske effekter af nye nedlukninger i 2021 har også været mindre end de negative effekter af nedlukningerne i begyndelsen af pandemien. Nedlukningerne medførte heller ikke udbredte tab i de danske kreditinstitutter. Selv om smittetallene igen er stigende i flere lande, herunder også Danmark hvor corona-passet er blevet genintroduceret, forventes det ikke at skabe opbremsning af aktiviteten eller medføre større tab i kreditinstitutterne.
Ovenstående vurdering danner baggrund for, at Rådet henstiller til erhvervsministeren om forhøjelse af den kontracykliske kapitalbuffer. Rådet noterer sig også, at både Sverige og Norge er i gang med at genopbygge bufferen.
Indikatorerne i Rådets informationsgrundlag er uddybet i bilag A. Der er ikke en mekanisk sammenhæng mellem indikatorerne og buffersatsen givet usikkerheden ved at måle udviklingen i systemiske risici, herunder at historiske indikatorer ikke nødvendigvis er fyldestgørende for den fremtidige udvikling. Rådets vurdering af buffersatsen er derfor baseret på en samlet vurdering af indikatorerne i et længere perspektiv og anden relevant information, såsom samspil med andre krav.
Institutterne har kapital til at opfylde et kontracyklisk kapitalbufferkrav på 2 pct.
Stort set alle kreditinstitutter kan på nuværende tidspunkt opfylde et krav om en kontracyklisk kapitalbuffer på 2,0 pct.[3] Det gælder både i forhold til institutternes kapital- og NEP-krav, jf. afsnittet Andre kapitalkrav. Det højere kontracykliske kapitalbufferkrav vil først træde i kraft 12 måneder efter, at ministeren har annonceret en forhøjelse, således at kravet tidligst vil skulle efterleves fra udgangen af 2022. Institutterne har således tid til at tilpasse sig.
En forøgelse af buffersatsen fra 1,0 til 2,0 procent øger det samlede regulatoriske krav til danske institutters egenkapital med ca. 15 mia. kr. Til sammenligning var sektorens samlede indtjening ca. 31,7 mia. kr. i perioden 2. halvår 2020 til 1. halvår 2021 efter skat. Kapitaloverdækningen var ca. 138 mia. kr. ultimo 2020[4].
Kravet om, at institutterne skal opretholde en kontracyklisk kapitalbuffer, er ikke et hårdt krav. Det vil sige, at institutterne ikke mister deres licens til at drive bank, hvis de bryder kravet. Institutterne vil i stedet blive mødt med et krav om at indsende en kapitalbevaringsplan til Finanstilsynet, ligesom der vil være begrænsninger på udbetaling af fx bonus og udbytte, hvis de ikke overholder det samlede kapitalbufferkrav.[5]
Bufferen skal øge institutternes modstandskraft og sikre kreditgivning i perioder med finansiel stress
Den kontracykliske kapitalbuffer er et instrument til at gøre institutterne mere modstandsdygtige ved at øge kravet til deres kapitalisering i perioder, hvor der opbygges risici i det finansielle system. Hvis der opstår finansiel stress med risiko for en hård opstramning af kreditgivningen, kan bufferen reduceres med øjeblikkelig virkning, så institutterne får frigivet kapital.
I det omfang institutterne ikke anvender den frigivne kapital til at absorbere tab, kan de anvende den til nyudlån eller til at sikre deres kapitaloverdækning. Derved forbedres muligheden for, at kreditinstitutterne opretholder en passende kreditgivning i perioder med stress i det finansielle system. Bufferen bidrager dermed til at begrænse negative effekter på realøkonomien ved finansiel stress.
Det er Rådets strategi, at bufferen skal indføres gradvist. Det gør det lettere for institutterne at tilpasse sig de nye forhøjede kapitalkrav, fx ved at tilbageholde indtjening. Institutterne vil også lettere kunne tilpasse sig højere bufferkrav i perioder som nu, hvor det går godt i økonomien, og institutterne har lave tab. Rådet forventer derfor, at en eventuel negativ effekt på institutternes kreditgivning i Danmark er begrænset.[6] Rådet vurderer desuden, at danske institutter ikke vil ændre deres kreditgivning mærkbart i udlandet som følge af en stigning i den kontracykliske kapitalbuffer i Danmark. Rådets vurdering er bl.a. baseret på, at de største udenlandske eksponeringer primært er i Sverige og Norge. I begge lande er bufferen også under genopbygning, jf. bilag B.
Bufferen er først og fremmest et instrument til at gøre kreditinstitutterne mere modstandsdygtige. Den kan ikke anvendes som et instrument til at styre konjunkturerne, hverken i et konjunkturopsving eller en konjunkturnedgang. Bufferen skal frigives i tilfælde, hvor der er risiko for en hård opstramning af kreditgivningen til husholdninger og virksomheder, og altså ikke nødvendigvis ved en opbremsning i konjunkturudviklingen.
Andre kapitalkrav
Rådet inddrager også andre politiktiltag i sine overvejelser om den kontracykliske buffersats. Der tages både højde for andre nuværende krav og indfasning af kommende krav til institutterne.
NEP-krav
NEP-kravet er et krav til institutternes nedskrivningsegnede passiver, NEP. NEP-kravet er fuldt indfaset for de systemiske institutter på nær Spar Nord og Arbejdernes Landsbank. Disse institutter får gradvist indfaset NEP-kravet frem mod 2024. NEP er passiver, der er egnede til at absorbere tab og rekapitalisere et institut i en afviklingssituation. NEP-kravet adskiller sig væsentligt fra den kontracykliske buffer. Formålet med NEP-kravet er at sikre, at institutterne kan restruktureres eller afvikles uden brug af statslige midler, og uden at afviklingen får betydelig negativ effekt på den finansielle stabilitet. For de systemiske institutter består NEP-kravet af et tabsabsorberingsbeløb, svarende til instituttets solvensbehov (minimumskravet), og et rekapitaliseringsbeløb, svarerende til instituttets solvensbehov plus en markedstillidsbuffer. Markedstillidsbufferen opgøres som instituttets kombinerede bufferkrav fratrukket den kontracykliske kapitalbuffer. NEP-kravet kan opfyldes med flere typer kapital og gældsinstrumenter. Institutterne skal have kapital og gældsinstrumenter nok at overholde NEP-kravet samtidig med, at de skal have separat kapital til at overholde det kombinerede bufferkrav, inklusiv den kontracykliske kapitalbuffer. Kapital, som går til opfyldelse af det kombinerede kapitalbufferkrav, inklusive det kontracykliske kapitalbufferkrav, kan derfor ikke samtidig bruges til at opfylde NEP-kravet. Det kombinerede kapitalbufferkrav kan udelukkende opfyldes med egentlig kernekapital.
Finanstilsynet vurderer samlet set, at indfasningen af de individuelle NEP-krav frem mod 2024 ikke vil få større betydning for de ikke-systemiske bankers mulighed for at opfylde en kontracyklisk kapitalbuffer på 2,0 pct. Flere mindre institutter har i løbet at 2021 udstedt NEP-gæld til opfyldelse af deres NEP-krav. Finanstilsynet forventer, at de mindre banker i vidt omfang vil kunne opfylde de fremtidige stigninger i NEP-kravet via deres eksisterende NEP-midler og gennem tilbageholdt indtjening. De systemiske institutter opfylder deres NEP-krav med deres nuværende kapital og gældsinstrumenter og kan, om nødvendigt, øge overdækningen til NEP-kravet ved udstedelse af NEP-instrumenter eller ved at tilbageholde indtjening.
Minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver for koncerner med realkredit
Koncerner med realkredit skal fra juni 2022 opfylde et nyt minimumskrav, idet nedskrivningsegnede passiver skal udgøre mindst 8 pct. af koncernens passiver. I praksis vil det betyde, at hvis koncernens samlede kapital-, buffer- og NEP-krav (inkl. gældsbuffer på realkreditaktiviteter) er under 8 pct. af de samlede passiver, vil gældsbufferen på realkreditaktiviteter stige, indtil de samlede koncernkrav udgør 8 pct. af passiverne. Enkelte koncerner med realkredit vil derfor opleve en stigning i kravet til deres nedskrivningsegnede passiver. Koncerner med realkredit bruger i høj grad kapital til opfyldelse af NEP-krav og gældsbufferkrav, men har mulighed for at udstede yderligere ikke-foranstillet seniorgæld til opfyldelse af kravet til nedskrivningsegnede passiver.
Gearingsratio
Siden juli 2021 har institutterne været underlagt et minimumskrav til deres gearingsratio. Mens bufferen opgøres i forhold til risikovægtede eksponeringer, opgøres gearingsratioen i forhold til ikke-risikovægtede eksponeringer. Kravet til gearingsratioen indebærer et højere krav til kapitalen end det risikobaserede kapitalkrav for koncerner, der har en stor andel af aktiver med meget lav risikovægt, som fx realkreditlån. Gearingskravet og det risikobaserede kapitalkrav er to parallelle kapitalkrav, der er uafhængige af hinanden. En forøgelse af den kontracykliske buffer påvirker derfor ikke gearingskravet.
Outputgulv
Baselkomiteens outputgulv skal efter planen implementeres gradvist i EU fra 2025 til 2029. Formålet er ifølge Baselkomiteen at sikre en mere ensartet opgørelse af risikovægtede eksponeringer på tværs af lande. Outputgulvet sætter en grænse for, hvor lave risikovægtene kan blive i bankernes opgørelse af risiko på eksponeringer, når de benytter interne modeller til beregning af kapitalkravet. For institutter, der benytter interne modeller, kan det betyde en forhøjelse af deres risikovægtede eksponeringer og derved også en forhøjelse af de risikobaserede kapitalkrav. Outputgulvet vil være af permanent karakter, hvorimod det kontracykliske bufferkrav kan reduceres, når risici materialiseres. Outputgulvet skal først vedtages af EU, før det indføres for de danske institutter.
Europa-kommissionen kom i oktober med forslag til implementeringen af outputgulvene. Kommissionens forslag indeholder også bestemmelser omkring behandlingen af de øvrige risikobaserede krav i tilfælde af et bindende outputgulv. Her skal myndighederne revurdere og potentielt justere størrelsen af både institutternes individuelle kapitalkrav under søjle 2 samt den systemiske risikobuffersats, såfremt denne finder anvendelse. Dette skal ske for at undgå, at institutternes samlede kapitalkrav bliver for højt i forhold til den underliggende risiko. Samtidig skal SIFI-bufferen for de enkelte institutter revurderes og evt. rekalibreres, så man sikrer et passende niveau. Der er dog ikke krav om revurdering af den kontracykliske buffersats.
Rådets henstilling er i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Lars Rohde, formand for Det Systemiske Risikoråd
Udtalelse fra ministeriernes repræsentanter i Rådet
”Det følger af lovgivningen om Det Systemiske Risikoråd, at henstillinger rettet mod regeringen skal indeholde en udtalelse fra ministeriernes repræsentanter i Rådet. Ministeriernes repræsentanter samt Finanstilsynet har ikke stemmeret i forhold til henstillinger rettet mod regeringen.
Regeringen vil øge satsen for den kontracykliske kapitalbuffer til 2,0 pct. med virkning fra den 31. december 2022 på linje med Risikorådets henstilling.”
Bilag A - Indikatorer
I vurderingen af buffersatsen inddrager Rådet en række udvalgte hovedindikatorer, der skal opfange opbygning af systemiske risici på forskellige stadier i den finansielle udvikling. Der anvendes supplerende indikatorer og anden relevant information i vurderingen for at nuancere det billede, der tegner sig ud fra hovedindikatorerne.
Begyndelsen af et finansielt opsving er ofte karakteriseret ved, at investorernes villighed til at foretage risikofyldte investeringer stiger.[7] Det afspejler sig i højere aktivpriser, herunder priser på bolig- og erhvervsejendomme, og lempeligere kreditvilkår for husholdninger og virksomheder. På et senere stadie i den finansielle udvikling kan husholdningerne og virksomhederne øge deres gæld i forventning om fortsat stigende ejendomspriser. Det betyder, at nogle indikatorer, fx ejendomspriser, giver signal om opbygning af systemiske risici tidligere end andre indikatorer, fx udlån til husholdninger og virksomheder.
I det følgende beskrives i hovedtræk udviklingen i de indikatorer, Rådet inddrager i informationsgrundlaget. Indikatorerne er inddelt i relevante kategorier.[8]
Risikoopfattelse
Indikatoren for finansiel stress er på et lavt niveau og har været det i en årrække. Selv om covid-19-pandemien i begyndelsen medførte en kraftig stigning i stressindikatoren, faldt den hurtigt tilbage til niveauet før pandemien.
Risikoopfattelsen på de finansielle markeder har været meget lav i en årrække, igen kun midlertidigt afbrudt af en kort periode i begyndelsen af covid-19-pandemien. Samtidig har renteniveauet og det forventede afkast på traditionelle investeringsprodukter været meget lavt. For at kompensere for det lave forventede afkast har flere pensionsselskaber påtaget sig øgede risici i form af mere risikofyldte investeringer i alternativer. Ligeledes har husholdningerne påtaget sig øget risici ved at øge andelen af deres formue placeret i aktier eller investeringsforeninger med høj risiko. På baggrund af markedsdeltagernes forventninger om fortsat lempelig pengepolitik kan denne udvikling forventes at fortsætte, hvilket øger risikoen for opbygning af aktivbobler og systemisk risiko.
Ejendomsmarkedet
Der er tegn på risikoopbygning på boligmarkedet, hvor der har været høj aktivitet og store prisstigninger i 2021. Den samlede kreditvækst er fortsat moderat, men det dækker over en geografisk spredning, da der er områder, hvor kreditvæksten er steget markant. Det er især i de områder, hvor boligprisvæksten også har været høj, eksempelvis København. Samtidig er afdragsfrie realkreditlån fortsat meget udbredte, også blandt højt forgældede boligejere. De meget lave finansieringsomkostninger giver i kombination med afdragsfrihed mulighed for at gældsætte sig højt til en meget lav ydelse. Det bidrager til øget risikoopbygning på boligmarkedet i form af kraftige udsving i boligpriserne og højere gældsætning.
Kreditstandarder og kreditudvikling
Kreditinstitutternes samlede udlån til husholdninger og virksomheder er på et højt niveau og er steget moderat siden 2015. Udlånsvæksten har generelt været større til erhverv end til husholdninger de seneste år, selv om udlånsvæksten til erhverv har været dalende igennem 2020 som konsekvens af de statslige hjælpe- og låneordninger. Ligeledes er kreditvæksten til husholdninger taget til i forbindelse med den høje aktivitet på boligmarkedet. Selv om den overordnede kreditvækst fortsat er moderat, kan det dække over opbygning af risici, fx hvis der slækkes på krav til kreditkvaliteten, og nye lån gives til de mere risikable virksomheder.[9]
Alle EU-medlemslande skal hvert kvartal beregne og offentliggøre et såkaldt udlånsgab og en tilhørende referencesats, der er baseret på udlånsgabet. Baggrunden er, at udlånsgabet har været en god indikator til at forudsige systemiske bankkriser på tværs af en række lande i bagudskuende analyser.[10] Der er imidlertid udfordringer med udlånsgabet som indikator for den aktuelle kreditudvikling. Svagheden ved indikatoren er bl.a., at den afhænger af en statistisk beregnet trend, der holdes oppe af den meget høje udlånsvækst og det deraf følgende høje udlånsniveau i årene op til finanskrisen. Udlånsgabet er derfor negativt i Danmark.[11] Flere andre lande havde også inden covid-19 en positiv kontracyklisk buffersats, selv om deres udlånsgab var negativt.[12] Som følge af udfordringerne med udlånsgabet som en indikator for den aktuelle kreditudvikling, inddrager Rådet forskellige indikatorer for kreditudviklingen i sin vurdering.
Risikoopbygning i kreditinstitutter
De senere års gunstige udvikling i den finansielle sektor har – sammen med store indlånsoverskud i flere institutter – bidraget til, at institutterne generelt har opbygget stor kapacitet til at øge deres udlån. Indlånsoverskuddet er forsat med at stige under covid-19-pandemien som resultat af de statslige hjælpepakker og udbetalingen af indefrosne feriepenge. Husholdningernes låneefterspørgsel har været stigende siden 2. halvår 2020, og konkurrencen om kunderne er skærpet. Det kan sammen med optimisme og højere risikovillighed medføre lavere kreditkvalitet og lempede lånevilkår. Lempede kreditstandarder kan give tab, når konjunkturerne vender.
Institutterne er kommet godt igennem covid-19-krisen og indtjeningen er tilbage på niveauet før covid-19-krisen. Regnskaberne for de første tre kvartaler i 2021 viser god indtjening holdt oppe af lave nedskrivninger. Flere institutter har i løbet af 2. halvår 2021 yderligere opjusteret deres forventninger til årets resultat.[13] Som primære årsager nævnes positive kursreguleringer som følge af udviklingen på de finansielle markeder, høj kundeaktivitet, lave nedskrivninger og vækst i forretningen. Institutterne fortsætter også med at udvide omfanget af indlån, som forrentes negativt. Det kan yderligere bidrage til stigende indtjening fremover.
Modelbaserede indikatorer
Estimater af den finansielle cykel viser, at den finansielle udvikling enten er på den opadgående del af den finansielle cykel eller på et højt niveau. Analyser af den finansielle cykel i Danmark viser, at den primært drives af udsving i boligpriser og kredit, hvor boligpriserne har en tendens til at bevæge sig før kredit.[14] Estimaterne skal tolkes forsigtigt, da de ikke giver et nøjagtigt billede af den aktuelle finansielle cykel. Rådet anvender derfor to forskellige estimater for at tage højde for modelusikkerhed. Herudover er der usikkerhed i slutningen af dataperioden, de såkaldte endepunktsproblemer. Den anvendte metode reducerer imidlertid denne usikkerhed.[15]
[1] Se Rådets metodenotat til fastsættelse af bufferen (link).
[2] Se "Ofte stillede spørgsmål og svar" (link).
[3] Institutterne skal opfylde det kontracykliske kapitalbufferkrav med egentlig kernekapital.
[4] Dette tal dækker overdækningen til institutternes solvensbehov og kombinerede bufferkrav.
[5] Det samlede kapitalbufferkrav i Danmark består, ud over den kontracykliske kapitalbuffer, af den såkaldte kapitalbevaringsbuffer for alle institutter og en SIFI-buffer for de systemisk vigtige institutter, de såkaldte SIFI'er.
[6] Erfaringer fra Danmark viser, at de forhøjede kapitalkrav, der blev introduceret i den internationale regulering efter finanskrisen, ikke har resulteret i faldende udlån, jf. Brian Liltoft Andreasen og Pia Mølgaard, Kapitalkrav til banker – myter og facts, Danmarks Nationalbank Analyse, nr. 8, juni 2018.
[7] Se også Rådets metodenotat for den kontracykliske kapitalbuffer (link).
[8] Kategorierne er beskrevet i Rådets metodenotat for den kontracykliske kapitalbuffer, se www.risikoraad.dk.
[9] Se meddelelse fra Finanstilsynet, Banker mere risikovillige ved lån til virksomhedskøb, 22. november 2018.
[10] Referencesatsen skal i princippet fungere som et fælles udgangspunkt for, hvornår bufferen skal aktiveres, og for niveauet af buffersatsen. Udlånsgabet og referencesatsen fik en central rolle i internationale anbefalinger og lovgivning om den kontracykliske kapitalbuffer for at undgå "inaction bias". Det fremgår også af anbefalingerne og lovgivningen, at beslutninger om buffersatsen ikke alene skal baseres på referencesatsen, men at andre kvantitative og kvalitative informationer skal inddrages og offentliggøres. Se kildehenvisninger til anbefalinger og lovgivning i Rådets metodenotat om den kontracykliske kapitalbuffer på www.risikoraad.dk.
[11] Referencesatsen er aktuelt 0 pct. Den vil ifølge den mekaniske beregning først blive positiv, når udlånsgabet er større end 2 procentpoint. Udlånsgabet ses i figursættet i figur A4 (højre).
[12] Se fx European Systemic Risk Board, A Review of Macroprudential Policy in the EU in 2017, april 2018.
[13] Heriblandt Nykredit, Jyske Bank, Sydbank og Spar Nord.
[14] Se Oliver Juhler Grinderslev, Paul Lassenius Kramp, Anders Kronborg og Jesper Pedersen, Financial Cycles: What are they and what do they look like in Denmark?, Danmarks Nationalbank Working Paper, nr. 115, juni 2017.
[15] Se tillægget på side 54 i Grinderslev m.fl., Financial Cycles: What are they and what do they look like in Denmark?, Danmarks Nationalbank Working Paper, nr. 115, juni 2017.