36. møde i Det Systemiske Risikoråd

29-03-2022

Risici bygges fortsat op i det finansielle system. Lave nominelle renter, lempelige finansieringsvilkår, høj risikoappetit og økonomisk vækst danner grobund for, at risici bygges op i det finansielle system. Rådet henstiller derfor til erhvervsministeren, at den kontracykliske kapitalbuffer øges til 2,5 pct. fra 31. marts 2023. Som følge af krigen i Ukraine er usikkerheden om den fremadrettede udvikling i økonomien og de finansielle forhold øget. Rådet er parat til at henstille om en reduktion af buffersatsen med øjeblikkelig virkning, hvis der opstår stress i det finansielle system med risiko for en hård opstramning af kreditgivningen til husholdninger og virksomheder.

Indholdsfortegnelse

Risici bygges fortsat op i det finansielle system. Lave nominelle renter, lempelige finansieringsvilkår, høj risikoappetit og økonomisk vækst danner grobund for, at risici bygges op i det finansielle system. Rådet henstiller derfor til erhvervsministeren, at den kontracykliske kapitalbuffer øges til 2,5 pct. fra 31. marts 2023. Som følge af krigen i Ukraine er usikkerheden om den fremadrettede udvikling i økonomien og de finansielle forhold øget. Rådet er parat til at henstille om en reduktion af buffersatsen med øjeblikkelig virkning, hvis der opstår stress i det finansielle system med risiko for en hård opstramning af kreditgivningen til husholdninger og virksomheder.

Der er fortsat fremgang i både dansk og international økonomi, men krigen i Ukraine vil dæmpe fremgangen. Dansk økonomi er dog stærk, og der vil fortsat være pres på arbejdsmarkedet og lav ledighed. De højere energi- og råvarepriser har medført stigende inflation, som kan blive mere vedvarende, hvis manglen på arbejdskraft giver sig udslag i højere lønstigninger. Krigen i Ukraine og sanktionerne mod Rusland svækker udbuddet af energi og fødevarer og skaber yderligere opadgående prispres. Det vil sammen med økonomisk tilbagegang i Ukraine og Rusland lægge en dæmper på den økonomiske fremgang både i Danmark og internationalt. Størrelsen og varigheden af de økonomiske konsekvenser af krigen er forbundet med stor usikkerhed og vil i høj grad afhænge af krigens udvikling og de politiske reaktioner.

Trods øget usikkerhed, er der fortsat tegn på høj risikoappetit i det finansielle system. 2022 er begyndt med uro og fald på aktiemarkederne, men fra et meget højt niveau efter kraftige stigninger i 2021. Renter og kreditspænd er fortsat meget lave. Danske husholdninger har i stigende grad investeret i aktier og investeringsforeninger med høj risiko, hvilket har gjort dem mere eksponeret over for markedsrisici og negative stød til de finansielle markeder. Høj risikoappetit kombineret med høj økonomisk aktivitet danner grobund for risikoopbygning i det finansielle system.

Meget lempelige finansieringsvilkår og øget kreditvækst afføder risici, især på boligmarkedet. Institutternes kreditvilkår er fortsat lempelige. Kreditvæksten er taget til i begyndelsen af 2022, særligt til erhverv. Den samlede kreditudvikling til husholdninger er moderat, men dækker over forskelle på tværs af markedssegmenter. Kreditvæksten drives af afdragsfrie lån i områder med kraftige boligprisstigninger, som primært er omkring de større byer. Samtidig er nyudlånet til husholdninger med høj gældsfaktor stigende, ligesom andelen af variabelt forrentede lån igen er tiltagende. Boligprisvæksten er aftaget på det seneste, men prisniveauet er fortsat højt.

Der var fremgang i kreditinstitutternes indtjening i 2021. Fremgangen i indtjeningen skyldes især en høj aktivitet på boligmarkedet samt fortsat meget lave nedskrivninger. Med fremgangen i 2021 er der blevet opbygget yderligere kapital i institutterne. Det meget lave renteniveau, særligt i kombination med kraftig konjunkturfremgang, høje aktivpriser og øget konkurrence om kunderne, kan give incitament til øget risikotagning hos kreditinstitutterne. Erfaringerne viser, at en stram risikostyring i perioder med konjunkturfremgang er afgørende for, at et kreditinstitut klarer sig igennem, når konjunkturerne vender. Institutterne har fastholdt de ledelsesmæssige skøn for covid-19-tab, hvorfor der fortsat er en stødpude mod eventuelle kommende tab. Institutternes direkte eksponeringer mod Rusland og Ukraine er meget begrænsede, men det er fortsat vigtigt, at institutterne opbygger kapital til at modstå tab, som kan forekomme af de afledte økonomiske effekter af krigen. Udviklingen i institutternes indtjening indebærer, at de har god mulighed for at lægge midler til side til sådanne tab.

Rådet henstiller, at den kontracykliske kapitalbuffer forhøjes til 2,5 pct.

På baggrund af udviklingen i risikobilledet henstiller Rådet til erhvervsministeren, at den kontracykliske kapitalbuffer forhøjes til 2,5 pct. fra d. 31. marts 2023. Det er vigtigt, at bufferen bliver bygget op, når det går godt i økonomien, og risici bygges op, så institutterne har noget at stå imod med, når udviklingen vender, og risiciene og tab materialiseres. Alle danske institutter havde allerede ved udgangen af 4. kvartal 2021 tilstrækkelig kapital til at opfylde en kontracyklisk kapitalbuffer på 2,5 pct.

Usikkerheden omkring den fremadrettede økonomiske udvikling og finansielle risici er øget som følge af krigen i Ukraine. Rådet er parat til at henstille om en reduktion af buffersatsen med øjeblikkelig virkning, hvis der opstår stress i det finansielle system for at imødegå risikoen for en hård opstramning af kreditgivningen til husholdninger og virksomheder. 

Rådet anbefaler en kontracyklisk kapitalbuffer på 0 pct. i Grønland

Rådet drøftede den aktuelle økonomiske og finansielle situation i Grønland. På baggrund af drøftelsen anbefaler Rådet for indeværende, at den kontracykliske kapitalbuffersats for Grønland fortsat fastsættes til 0 pct. Repræsentanter fra det grønlandske selvstyre deltog i drøftelsen.

Øvrige emner

Rådet blev introduceret for et ny værktøj udviklet af det Europæiske Systemiske Risikoråd til at vurdere balancen mellem systemiske risici, robustheden af den finansielle sektor og de gældende makroprudentielle tiltag. Rådet vil fremover benytte værktøjet i overvågningen af systemiske risici og vurderingen af makroprudentielle tiltag.

Rådet fulgte op på et seminar om IT- og cyberrisici, som blev afholdt for Rådets medlemmer i januar 2022. På seminaret præsenterede Nationalbanken og Finanstilsynet deres arbejde med IT- og cyberrisici. Nationalbanken og Finanstilsynet vil fortsætte arbejdet med at adressere systemiske risici i relation til cyber og IT-sikkerhed og løbende orientere og inddrage Rådet efter behov.

Rådet konstaterer, at erhvervsministeren har fulgt Rådets henstilling om aktivering af den kontracykliske kapitalbuffer på Færøerne på 1 pct. med virkning fra 31. marts 2023.

Henvendelse kan rettes til mail@risikoraad.dk eller Teis Hald Jensen, kommunikations- og presserådgiver, på tlf. +45 3363 6066.