Risici i det finansielle system er under opbygning
Økonomien er inde i et solidt opsving, som hidtil har været balanceret. Aktivpriserne stiger, bl.a. på bolig- og erhvervsejendomsmarkedet. Risikoopfattelsen på de finansielle markeder er meget lav, og likviditeten er rigelig. Samtidig er der fortsat forventning om meget lave renter over de næste par år. Der er tegn på øget risikotagning blandt visse markedsdeltagere i deres søgen efter afkast. Rådet understreger, at pludselige ændringer i opfattelsen af risici kan føre til kraftige fald i aktivpriserne.
Det vedvarende lave renteniveau kombineret med en tiltagende konjunkturfremgang og stigende ejendomspriser danner grobund for en hurtig forøgelse af kreditrisici. En gældsopbygning fra et allerede højt niveau forstærker risici forbundet med fremtidig kreditvækst. Væksten i det samlede udlån har hidtil været afdæmpet, men der tegner sig et billede af, at der i visse segmenter er stigende udlånsvækst. Det er primært pengeinstitutternes udlån til erhverv, der stiger. Disse institutter lemper samtidig kreditstandarderne over for erhverv. Endvidere begynder nogle institutter at genoptage forretningsaktiviteter, som tidligere har givet anledning til efterfølgende tab. Samlet set vurderer Rådet, at risici i det finansielle system er under opbygning.
Rådet henstiller til erhvervsministeren, at den kontracykliske kapitalbuffersats fastsættes til 0,5 pct. gældende fra 31. marts 2019
På baggrund af udviklingen i risici henstiller Rådet, at den kontracykliske kapitalbuffer aktiveres. Såfremt der ikke sker store ændringer i risikoopbygningen, forventer Rådet at henstille om en yderligere forøgelse af buffersatsen med 0,5 procentpoint inden for det kommende år.
Aktivering af bufferen skal sikre, at den bygges op i tide, inden det finansielle system rammes af et negativt stød, der kan have konsekvenser for finansiel stabilitet og realøkonomien. Bufferkravet træder ifølge EU-reglerne først i kraft, 12 måneder efter at erhvervsministeren har annonceret en forhøjelse. Henstillingen om aktivering tager udgangspunkt i Rådets reviderede metode til at vurdere buffersatsen. Med den metode kan bufferen aktiveres, når tidlige indikatorer som fx øget risikoappetit, stigende aktivpriser og lempede kreditstandarder viser tegn på risikoopbygning.
Rådet er parat til at henstille om at reducere buffersatsen med øjeblikkelig virkning, hvis der opstår betydeligt stress i det finansielle system. Hvis stresset udgør en risiko for en hård opstramning af kreditgivningen til husholdninger og virksomheder, kan frigivelse af bufferen bidrage til at begrænse de negative effekter på realøkonomien.
Rådet har sammen med sin henstilling offentliggjort udvalgte spørgsmål og svar om den kontracykliske buffer.
Det følger af lovgivningen om Det Systemiske Risikoråd, at henstillinger rettet mod regeringen skal indeholde en udtalelse fra ministeriernes repræsentanter i Rådet. Ministeriernes repræsentanter samt Finanstilsynet har ikke stemmeret i forhold til henstillinger rettet mod regeringen.
Rådet vurderer, at regeringens opfølgning på Rådets henstilling om risikable låntyper overordnet lever op til henstillingen
Regeringen fremlagde i oktober 2017 nye retningslinjer for boliglån i husstande med høj gæld, der overordnet lever op til Rådets henstilling om begrænsning af risikable låntyper ved høj gældsætning, selv om der er tale om en anden model. Retningslinjerne begrænser mere generelt en række risikable lån ved høj gældsætning og kommer til at gælde hele landet. Adgang til afdragsfrihed ved høj gældsætning og belåningsgrad forudsætter nu, at lånet er fastforrentet. Adgangen til afdragsfrihed begrænses imidlertid ikke i samme omfang som henstillet.
Rådet vil fortsat følge udviklingen på boligmarkedet og husholdningernes gældsætning.Afdragsfrihed i kombination med det lave renteniveau giver mulighed for at opbygge høj gæld og alligevel have en meget lav ydelse. Det øger risici for uhensigtsmæssig høj gældsætning.
Øvrige emner
Som opfølgning på Rådets henstilling om en systemisk buffer på Færøerne i marts 2017 drøftede Rådet niveauet for bufferen, indfasningen af en højere buffersats samt den kontracykliske kapitalbuffer. Den systemiske buffer er i dag fastsat til 1 pct. gældende fra 1. januar 2018. Da Rådet henstillede om denne buffersats, vurderede Rådet samtidig, at buffersatsen burde øges yderligere over de kommende år. Rådet besluttede at afvente input om timing og sammensætning af kapitalbufferne fra det færøske systemiske risikoråd, som ventes nedsat snarest. De færøske myndigheder deltog i drøftelsen.
Rådet drøftede mulige konsekvenser af de nedskrivningsregler, som er en del af de nye internationale regnskabsstandarder, IFRS 9. Med reglerne skal bankerne nedskrive, allerede før udlånet er blevet nødlidende. Rådet vurderer, at de nye regler vil føre til mere retvisende nedskrivninger. Overgangen til IFRS9 forventes samlet set ikke at få væsentlig engangseffekt på bankernes kapitalniveauer, bl.a. fordi bankerne er i en fase, hvor de tilbagefører nedskrivninger.
Rådet drøftede, hvorvidt der kan være systemiske risici ved brug af central afvikling af finansielle handler. Der er i dag ingen centrale modparter, CCP'er, etableret i Danmark, men danske finansielle selskaber anvender central afvikling med udenlandske CCP'er i forskelligt omfang. Anvendelsen af en central modpart til afvikling af handler understøtter stabiliteten i det finansielle system ved at reducere modpartsrisikoen og øge gennemsigtigheden på de finansielle markeder. Den centrale modpart garanterer gennemførelsen af handlen mod at kræve sikkerhedsstillelse fra begge handelsparter. Rådet drøftede, hvorvidt der kan være systemiske konsekvenser, hvis den centrale modpart stiller større krav til sikkerhedsstillelse i perioder med store markedsudsving. Rådet konstaterede derudover, at der i praksis kun er få højtspecialiserede aktører, der står for gennemførelsen af afviklingen. Det udgør en potentiel koncentrationsrisiko.
Henvendelse kan rettes til mail@risikoraad.dk eller Ole Mikkelsen, kommunikations- og presserådgiver, på 3363 6027.