Anbefaling om en kontracyklisk kapitalbuffersats på 0 pct.
Den kontracykliske kapitalbuffer kan anvendes i Danmark fra 1. januar 2015. Rådet anbefaler erhvervs- og vækstministeren, at buffersatsen aktuelt sættes til 0 pct. Metoden, der ligger til grund for Rådets vurdering, er beskrevet i notatet "Den kontracykliske kapitalbuffer", jf. Rådets hjemmeside.
Formålet med bufferen er at forbedre muligheden for, at kreditinstitutterne opretholder en passende kreditgivning i perioder med stress i det finansielle system. Bufferen er først og fremmest et instrument til at gøre institutterne mere modstandsdygtige. Bufferen bør ikke betragtes som et instrument til at påvirke konjunkturerne. Når den kontracykliske kapitalbuffer indføres, øges kapitalkravet til kreditinstitutterne i perioder, hvor systemiske risici bygges op, fx ved overnormal kreditvækst. Rådet forventer, at udlånsvæksten kun vil blive påvirket i begrænset omfang, når bufferen bygges op, men kreditinstitutterne vil være mere robuste, hvis det finansielle system udsættes for stress. I den situation kan bufferkravet reduceres, og institutterne kan anvende kapitalen til bl.a. at absorbere tab.
Ingen tegn på opbygning af systemiske risici, men Rådets observation om lave renter er stadig aktuel
De finansielle forhold er stort set uændrede siden Rådets møde i september. Der er ikke tegn på opbygning af systemiske risici på nuværende tidspunkt.
Den samlede udestående kredit ligger på et højt niveau i forhold til BNP. Den seneste tids svage vækst i udlånet fra kreditinstitutter fortsatte i 3. kvartal. Der er fortsat visse tegn på lempelse af kreditvilkår for erhverv som følge af konkurrencesituationen blandt institutterne. Pengeinstitutterne har samlet set indlånsoverskud, og institutternes beholdninger af likvide midler er i god afstand til de gældende myndighedskrav. Koncentrationen i pengeinstitutternes udlån over for enkelte brancher var i store træk uændret i 3. kvartal.
Rådets observation om lave renter og risiko for opbygning af systemiske risici fra september 2014 er stadig relevant. De lange renter er faldet yderligere siden september, og forventninger om fortsat lave renter de kommende år kan føre til øget risikotagning blandt kreditinstitutter og låntagere. Det kan blive særlig udbredt, hvis det begyndende danske opsving tager fart, og de lave importerede renter bliver mindre passende til den danske konjunktursituation.
Generelt overvåger Rådet opbygning af systemiske risici ud fra seks områder, jf. boksen. Rådets tilgang til overvågning er beskrevet i "Overvågning af systemiske risici", jf. Rådets hjemmeside.