Fortsat opbygning af systemiske finansielle risici i Danmark
Der er tegn på, at den globale vækst har toppet. Internationale organisationers prognoser er domineret af nedadrettede risici, særlig risikoen for en eskalering af handelskonflikten mellem USA og Kina, forestående Brexit uden aftale og en afmatning i Kina. De største økonomiers råderum til at afbøde et økonomisk tilbageslag er mindsket siden finanskrisen grundet højere offentlig gæld og lavere pengepolitiske renter. Der er udsigt til en lang periode med lave renter. I euroområdet forventer markedsdeltagerne, at de pengepolitiske renter forbliver negative frem til slutningen af 2021.
Der er fortsat meget lav risikoopfattelse på de finansielle markeder. De finansielle markeder var præget af fald i aktiepriserne, forhøjet markedsvolatilitet og udvidelse af kreditspænd i slutningen af 2018. Denne udvikling er delvist reverseret i begyndelsen af 2019. Risikovilligheden blandt investorer er dermed stadig udtalt, og risikoopfattelsen på de finansielle markeder er fortsat lav set i et længere perspektiv.
I Danmark er der tegn på risikoopbygning i institutternes kreditgivning. Drevet af den øgede konkurrence om kunderne har flere banker lempet på kreditstandarderne over for erhverv og ydet lån til mere sårbare kunder. Den moderate vækst i erhvervsudlånet fortsætter og er nu bredt funderet på brancher og institutter. Særligt pengeinstitutternes udlånsvækst til erhverv er taget til i løbet af 2018. For udlån til husholdninger har flere mellemstore banker øget deres aktiviteter i vækstområderne ved at åbne nye filialer og øge deres udlån til boliger kraftigt. Risici forstærkes af, at det samlede udlån allerede er på et højt niveau. Den lange realkreditobligationsrente er faldet til et historisk lavt niveau. Faldet kan give incitament til yderligere stigning i gældsætningen.
Dansk økonomi er i fortsat fremgang, og aktivpriserne er generelt høje. På boligmarkedet er der det seneste år sket en udfladning af priserne. Især for ejerlejligheder i hovedstadsområdet er væksten i både priser og aktivitet bremset op, men prisniveauerne er fortsat høje. Opbremsningen skal bl.a. ses i lyset af øget boligudbud, kommende ændringer i boligbeskatningen og god skik-regler om risikable boliglån til husstande med høj gæld, som trådte i kraft i januar 2018. Selvom en opbremsning på boligmarkedet i den aktuelle situation er positiv, kan et større tilbageslag have negative konsekvenser for institutternes eksponeringer mod ejendomsmarkedet, herunder også projektfinansiering.
Der er fortsat incitament til øget risikotagning hos kreditinstitutterne. Det meget lave renteniveau kan, særligt i kombination med fortsat konjunkturfremgang, høje aktivpriser samt øget konkurrence om kunderne, give incitament til øget risikotagning hos kreditinstitutterne. Da renterne er meget lave, skal aktørerne forberede sig på en lavkonjunktur uden rentefald. Det er vigtigt, at institutterne er robuste, inden udviklingen vender.
Rådet henstiller, at den kontracykliske kapitalbuffersats øges til 1,5 pct.
På baggrund af den finansielle udvikling henstiller Rådet, at den kontracykliske kapitalbuffer øges fra 1,0 pct. til 1,5 pct. fra 30. juni 2020.
Ingen af de danske institutter kommer i konflikt med deres kapitalkrav som følge af forøgelsen af bufferen. Herudover er institutterne i en god position til at øge deres kapital. Institutterne har generelt høj, om end faldende, indtjening og udlodder en stor del af overskuddet til aktionærerne.
Rådet er parat til at henstille om at reducere buffersatsen med øjeblikkelig virkning, hvis der opstår betydeligt stress i det finansielle system. Frigivelse af bufferen skal bidrage til at begrænse de negative effekter på realøkonomien i en situation, hvor der er risiko for en hård opstramning af kreditgivningen til husholdninger og virksomheder.
Rådet forventer at henstille om en yderligere forøgelse af buffersatsen med 0,5 procentpoint i 3. kvartal 2019, medmindre der sker en væsentlig opbremsning af risikoopbygningen i det finansielle system. Det er Rådets holdning, at bufferen gradvist skal bygges op til 2,5 pct.
SIFI-krav på Færøerne
Rådet har modtaget en udtalelse fra det færøske risikoråd om grænseværdier for udpegning af SIFI-institutter på Færøerne. På den baggrund vil Rådet igangsætte en analyse af kapitalbuffere på Færøerne i samarbejde med det færøske risikoråd. Repræsentanter for det færøske risikoråd deltog i Rådets drøftelse.
Øvrige emner
Rådet drøftede afviklingssituationen i realkreditinstitutter som opfølgning på sin drøftelse i december 2018. Realkreditinstitutterne er undtaget fra at opfylde et krav om nedskrivningsegnede passiver, NEP-krav. I stedet skal institutterne opfylde et gældsbufferkrav. Rådet diskuterede, hvordan det vil påvirke afviklingssituationen for et realkreditinstitut, at institutterne er underlagt et gældsbufferkrav frem for et NEP-krav.
Henvendelse kan rettes til mail@risikoraad.dk eller Ole Mikkelsen, kommunikations- og presserådgiver, på tlf. 3363 6027.