Den finansielle sektor herhjemme er fortsat robust, men usikkerhed om den geopolitiske situation præger risikobilledet. Risikobilledet er især domineret af, at den nye administration i USA har annonceret og igangsat toldforhøjelser mod flere handelspartnere. De globale vækstudsigter svækkes af handelskonflikter og usikkerhed herom. Den seneste tids faldende amerikanske aktiepriser kan ligeledes indikere materialisering af risici. Selv om husholdninger og virksomheder i Danmark kan blive påvirket af en nedgang på aktiemarkederne, vurderes en korrektion dog isoleret set at have begrænsede konsekvenser for finansiel stabilitet i Danmark. Operationelle risici, herunder cyberrisici, sætter fortsat et aftryk på risikobilledet givet den geopolitiske situation, og cybertruslen mod den finansielle sektor i Danmark er således fortsat betydelig.
Overordnet set er kreditvæksten i Danmark moderat. Udviklingen dækker bl.a. over en beskeden kreditvækst til husholdninger trods stigende boligpriser. Institutterne melder om uændrede kreditstandarder på deres erhvervsudlån ifølge Nationalbankens udlånsundersøgelse. Institutternes indtjening var høj i 2024, ligesom i 2023, som følge af høje nettorenteindtægter og lave nedskrivninger. Flere systemiske institutters overdækning til deres kapitalkrav faldt lidt mod udgangen af 2024.
Fremadrettet forventer markedet lavere pengepolitiske renter i både Europa og USA i takt med, at inflationen på globalt plan er nået tættere på centralbankernes målsætning. I USA forventes det pæne tempo i økonomien at aftage over de kommende år, bl.a. som følge af handelspolitikken. I euroområdet er der fortsat udsigt til svag vækst, mens der herhjemme er udsigt til et balanceret vækstforløb, hvor de største risici er relateret til toldforhøjelser og den geopolitiske udvikling. Kreditinstitutterne forventer fortsat pæne resultater i 2025.
Rådet drøftede todelingen af dansk økonomi og dens betydning for finansiel stabilitet i Danmark. Væksten i dansk økonomi har siden 2021 været kendetegnet ved en såkaldt todeling. I store dele af økonomien har tempoet været afdæmpet, mens dele af eksporten er vokset kraftigt. Det er særligt relateret til nogle få store danske virksomheder, som over de senere år fylder mere i økonomien og i stigende grad producerer varer i udlandet. Der er ikke tegn på, at omfanget af kreditinstitutternes eksponeringer over for de største virksomheder i Danmark bidrager til opbygningen af systemiske finansielle risici. Risikoopfattelsen skal også ses i lyset af, at de største virksomheder samlet set har en betydelig grad af finansiering fra egenkapital og udland.
Rådet vurderer på baggrund af det aktuelle risikobillede, at den kontracykliske kapitalbuffer i Danmark bør fastholdes på 2,5 pct. Rådet vurderer hvert kvartal det passende niveau for den kontracykliske kapitalbuffer. Rådet er parat til at henstille om en reduktion af buffersatsen med øjeblikkelig virkning, hvis der opstår stress i det finansielle system med risiko for en hård opstramning af kreditgivningen til husholdninger og virksomheder.
For Grønland vurderer Rådet fortsat, at den planlagte indfasning af den kontracykliske buffer er passende. Den kontracykliske kapitalbuffer i Grønland aktiveres med en sats på 0,5 pct. fra 1. januar 2026 og 1,0 pct. fra 1. juli 2026 grundet tegn på opbygning af cykliske systemiske risici i Grønland. Grønland befinder sig fortsat i et langt økonomisk opsving med et stramt arbejdsmarked, og væksten i det samlede udlån er taget yderligere til i 2024.