Der er fortsat grund til at vise agtpågivenhed
Forudsætningerne for hurtig opbygning af systemiske risici er fortsat til stede. Renteniveauet er stadig meget lavt, og boligmarkedet er i fremgang set under ét. Boligprisstigningerne er fortsat høje, selv om handelsaktiviteten synes at være dæmpet en smule i 2. kvartal. De største prisstigninger ses i og omkring hovedstadsområdet, men prisstigningerne i landets øvrige regioner har for nylig nærmet sig niveauet i og omkring hovedstadsområdet. De stigende boligpriser skal ses i lyset af de lave renter, den generelle bedring af økonomien og positive forventninger til boligmarkedet. Det samlede udlån til husholdninger og erhverv steg beskedent i 2. kvartal, mens udlånet fortsat er på et højt niveau i forhold til BNP. Boligudlånet stiger mest i Københavns by og omegn samt i Aarhus. Samtidig er der aktivitetsfremgang for realkreditudlån i langt de fleste af landets kommuner.
Der bør udvises agtpågivenhed i lyset af de meget lave renter i forhold til konjunkturfremgangen. Markedsdata viser, at der er forventning om generelt lave renter flere år frem. Der er stor usikkerhed om, hvordan det vedvarende lavrentemiljø påvirker adfærden og forventningsdannelsen blandt husholdninger, virksomheder og kreditinstitutter. En vigtig forudsætning for en holdbar økonomisk udvikling er, at de meget lave renter ikke giver anledning til, at boligmarkedet løber af sporet i fraværet af automatiske stabilisatorer. Det er vigtigt, at de finansielle virksomheder er opmærksomme på de risici, der kan opbygges ved længerevarende meget lave renter, og der bør udvises tilpas forsigtighed i kreditgivningen i forhold til belåning af fast ejendom, især ved bevilling af lån med variabel rente og afdragsfrihed, jf. Rådets observation af 27. marts 2015.
Finanstilsynet præsenterede syv "best practices", som vil være udgangspunkt for en vejledning om belåning af ejerboliger i vækstområder. Rådet vil fortsat drøfte initiativer, der kan dæmpe en risikobehæftet udvikling i boligudlånet.
Den kontracykliske kapitalbuffer er et bredt kapitalkrav, der dækker eksponeringer over for både virksomheder og husholdninger. Rådet forventer, at den kan bidrage til at styrke kreditinstitutternes modstandskraft, så de bedre kan opretholde kreditgivningen i perioder med pres på det finansielle system. Den skal være bygget op forinden.
På baggrund af udviklingen i Rådets hovedindikatorer og det generelle risikobillede anbefaler Rådet erhvervs- og vækstministeren, at den kontracykliske kapitalbuffersats fortsat er 0 pct., selv om det samlede udlån er højt i forhold til BNP.[1]
Søgen efter afkast kan fortsat indebære systemiske risici
Den seneste tids usikkerhed omkring udviklingen i Kina har medført kursfald og øget volatilitet på danske og internationale markeder. Samtidig er der tegn på, at internationale investorers risikoappetit blev svækket i løbet af sommeren. Det har ikke vist sig i en abrupt reversering af søgen efter afkast.
Udviklingen i Kina kan forstærke markedsforventningerne om, at renterne i en række lande, herunder Danmark, forbliver lave i de kommende år. Det kan anspore til fortsat søgen efter afkast i form af risikobetonet adfærd og føre til undervurdering af risici, jf. Rådets observation af 30. september 2014.
Lovgivningen for anvendelse af den kontracykliske kapitalbuffer på Færøerne er trådt i kraft
Lovgivningen for anvendelse af den kontracykliske kapitalbuffer på Færøerne er for nylig trådt i kraft. Rådet anbefaler erhvervs- og vækstministeren, at buffersatsen for Færøerne aktuelt sættes til 0 pct.
Andre emner af relevans for Rådet
På mødet drøftede Rådet en række andre emner, herunder:
- Hvorvidt der kan være systemiske risici i det danske finansielle system som følge af forbundethed mellem finansielle virksomheder. Rådet besluttede at igangsætte yderligere analyser inden for området, som kan kræve dataindsamling.
- Kreditformidling uden for den regulerede danske banksektor, også kaldet skyggebanksektoren. Rådet vil løbende følge strukturudviklingen.
Henvendelse kan rettes til mail@risikoraad.dk eller Julie Holm Simonsen, pressekoordinator, på 33636022.
[1] Rådets fem hovedindikatorer er udlånsgabet, boligprisgabet, gældsserviceringsgraden, pengeinstitutternes gearing og pengeinstitutternes merrente, se metodenotat på Rådets hjemmeside.