Høj inflation og udsigter til lavere global vækst præger risikobilledet. Selvom inflationen er faldet i løbet af 2023, er niveauet for kerneinflationen, der ser bort fra prisudviklingen på energi og fødevarer, fortsat højt. Den høje inflation har medført stramning af pengepolitikken og kraftigt stigende renter, hvilket lægger en dæmper på efterspørgslen i dansk økonomi. Der er imidlertid en risiko for, at inflationen fortsat vil ligge på et relativt højt niveau, hvilket kan give sig udslag i yderligere rentestigninger.
Højere renter og forbrugerprisstigninger svækker nogle boligejeres robusthed med afsmittende effekter på virksomheder. I takt med at rentestigninger får større gennemslag på boliglånene, og boligejernes renteomkostninger stiger, forventes deres robusthed at blive svækket. Det gælder ikke mindst, hvis renterne stiger yderligere. Boligprisfald har samtidig øget risikoen for, at visse boligejere bliver teknisk insolvente. De fleste boligejere forventes dog at kunne modstå udfordringerne. Det skyldes bl.a. de seneste års opbygning af formue, forventet stigning i realløn samt fortsat høj beskæftigelse. Udviklingen kan dog fortsat lede til kraftigere fald i forbrugerefterspørgsel, som påvirker virksomhedernes omsætning. Faldende forbrugerefterspørgsel vil først ramme de forbrugervendte detail- og serviceerhverv, hvilket kan smitte af på andre erhverv. Eksempelvis er ejendomsudlejningsselskaber afhængige af lejeindtægter fra detail- og serviceerhverv.
Institutternes indtjening er fortsat høj og giver mulighed for opbygning af robusthed. De højere renter bidrager fortsat positivt til højere indlånsmarginaler og højere nettorenteindtægter. Nedskrivningsprocenterne er samtidig lave. Højere indtjening øger institutternes værn mod potentielt højere nedskrivninger og giver institutterne mulighed for at opbygge robusthed.
Systemiske risici på ejendomsmarkedet
Det Systemiske Risikoråd, Rådet, vurderer, at der er en række systemiske risici relateret til erhvervsejendomsmarkedet og boligmarkedet, der bør adresseres.
Både store og mellemstore institutter har høje eksponeringer over for erhvervsejendomsmarkedet. Det aktuelle miljø med højere renter og lavere økonomisk vækst indebærer en risiko for prisfald på erhvervsejendomsmarkedet, som kan føre til tab i institutterne. Erhvervsejendomme har ved tidligere kriser medført betydelige tab i de danske kreditinstitutter.
Rådet har desuden tidligere vurderet, at systemiske risici relateret til afdragsfrihed til højt forgældede boligejere forbliver uadresserede [Link]. Boligejere med variabelt forrentede lån uden afdrag er desuden særligt følsomme over for rentestigninger, da det kan medføre en betydelig reduktion af deres rådighedsbeløb [Link]. Øget følsomhed over for rentestigninger kan øge institutternes tab.
Rådet vil afdække risici relateret til ejendomsmarkedet nærmere og overveje tiltag, der kan adressere disse risici.
Likviditets- og fundingsituationen i den danske finansielle sektor
Rådet drøftede likviditets- og fundingsituationen i den danske finansielle sektor i lyset af den seneste tids uro i banksektoren i USA og Europa. Svag risikostyring var medvirkende til, at specifikke amerikanske banker fik problemer i marts og hen over foråret 2023. Samtidig indebar bankuroen en periode med forhøjede fundingomkostninger for institutterne og meget få nye udstedelser af gældsinstrumenter i markederne. Episoderne viser, at god risikostyring og fornuftig spredning på institutternes udstedelser er vigtig for den finansielle stabilitet. I Danmark er institutterne generelt godt rustet til at modstå likviditetsstress og uro på de finansielle markeder.
Den kontracykliske kapitalbuffer i Danmark
Rådet vurderer hvert kvartal det passende niveau for den kontracykliske kapitalbuffer. Rådet finder det hensigtsmæssigt, at satsen for den kontracykliske kapitalbuffer fastholdes på 2,5 pct. Bufferen skal sikre, at institutterne har noget at stå imod med, hvis risici materialiseres. Den nuværende indtjening giver desuden mulighed for at opbygge kapital til både at absorbere tab og opretholde kreditgivning. Rådet er parat til at henstille om en reduktion af buffersatsen med øjeblikkelig virkning, hvis der opstår stress i det finansielle system med risiko for en hård opstramning af kreditgivningen til husholdninger og virksomheder.
Rådet har opdateret sin metode til vurdering af den kontracykliske kapitalbuffersats
Rådet drøftede erfaringerne med frigivelse af den kontracykliske kapitalbuffer i marts 2020. Formålet med at frigive bufferen er at give institutterne mere plads til at absorbere eventuelle tab, samtidig med, at de opretholder kreditgivningen i en krise. Det kan dermed være relevant at frigive bufferen i en situation, hvor institutternes udlånskapacitet er under pres. Metodenotatet for vurdering af den kontracykliske kapitalbuffer er opdateret for at tydeliggøre den praksis, der allerede er i dag, ved frigivelse af den kontracykliske kapitalbuffer [Link].
Der er tegn på opbygning af systemiske risici i Grønland
Rådet drøftede systemiske finansielle risici i Grønland. Grønland befinder sig i et langt økonomisk opsving, og presset på arbejdsmarkedet er højt. Der er samtidig høj vækst i udlånet. Udlånsvæksten er steget i 2022 og er højere end væksten i den økonomiske aktivitet.
Rådet vil analysere disse risici nærmere i samarbejde med de grønlandske myndigheder, og vil på et kommende møde vurdere, om der er grundlag for at aktivere den kontracykliske buffer i Grønland. Formålet med en kontracyklisk buffer er at kreditinstitutterne kan opretholde kreditgivningen under en økonomisk nedtur. Repræsentanter fra det grønlandske selvstyre deltager i Rådets drøftelser om Grønland.
Øvrige emner
Rådet drøftede læringen af den seneste tids håndtering af problemer i specifikke udenlandske banker. Episoderne har understreget vigtigheden af, at myndighederne er forberedte på bankkriser, og at der er transparens og troværdighed om myndighedernes håndtering af afviklingssituationer.
Henvendelse kan rettes til mail@risikoraad.dk eller Teis Hald Jensen, kommunikations- og presserådgiver, på tlf. +45 3363 6066.