Risikobilledet præges i høj grad af udviklingen i renterne og inflationen. Udviklingen i inflationen er afgørende for de pengepolitiske renter hos bl.a. Den Europæiske Centralbank (ECB) og den amerikanske centralbank Federal Reserve (Fed). ECB har sat renten ned én gang i år, og aktuelt forventer markederne yderligere én rentenedsættelse fra ECB i år samt en til to fra Fed. Der er betydelige geopolitiske spændinger, og geopolitiske stød kan gennem forstyrrelser i globale forsyningskæder resultere i, at væksten bliver lavere end skønnet i prognoserne.
Væksten i boligpriserne har været afdæmpet siden nytår. Gæld i forhold til indkomst for nyudlån til boligkøb er faldet i takt med, at renterne er steget. Det skyldes, at højere renter gør det dyrere at servicere en høj gæld i forhold til indkomsten.
På erhvervsejendomsmarkedet er der fortsat lav aktivitet. Stigende afkastkrav, hvilket erfaringsmæssigt fører til faldende ejendomsværdier, reducerer værdien af den sikkerhed, som ejendomsselskaberne stiller som pant på deres bank- og realkreditlån. Det er vigtigt, at institutterne har fokus på løbende revurdering af værdien af det bagvedliggende pant for eksponeringer mod erhvervsejendomme, hvilket bidrager til deres vurdering af tabsrisiko.
Institutternes indtjening er høj, og deres nedskrivninger er fortsat lave. Indtjeningen er det første værn mod tab, og med den nuværende indtjening kan bankerne modstå relativt store tab. Nedskrivningsprocenten på bankudlån ligger fortsat væsentligt under det historiske gennemsnit, men den kan dog stige, hvis dansk økonomi rammes af en konjunkturnedgang. De systemiske banker i Danmark har fortsat en robust likviditetsposition og er i stand til at håndtere hård likviditetsstress.
Cybertruslen er betydelig og forværres af krig og geopolitiske spændinger. Senest har Center for Cybersikkerhed hævet trusselsniveauet for destruktive cyberangreb mod organisationer i Danmark fra lav til middel i juni 2024 på baggrund af en vurdering af øget risikovillighed fra Ruslands side.
Den kontracykliske kapitalbuffer i Danmark
Rådet vurderer hvert kvartal det passende niveau for den kontracykliske kapitalbuffer. Rådet finder det hensigtsmæssigt, at satsen for den kontracykliske kapitalbuffer fastholdes på 2,5 pct. Bufferen skal sikre, at institutterne har noget at stå imod med, hvis risici materialiseres. Rådet er parat til at henstille om en reduktion af buffersatsen med øjeblikkelig virkning, hvis der opstår stress i det finansielle system med risiko for en hård opstramning af kreditgivningen til husholdninger og virksomheder.
Rådet henstiller om, at den systemiske buffer forhøjes til 3 pct. på Færøerne
Rådet har til opgave at identificere og overvåge systemiske finansielle risici på Færøerne. Repræsentanter fra Det Færøske Risikoråd bidrager til Rådets møder, når Færøerne drøftes.
Rådet henstiller til erhvervsministeren, at den systemiske buffer på Færøerne forhøjes fra 2 til 3 pct. fra 1. juli 2025. Det Færøske Risikoråd, Føroya Váðaráð, har anbefalet, at den systemiske buffer forhøjes fra 2 pct. til 3 pct. på baggrund af de strukturelle systemiske risici. Den færøske finansielle sektor er sårbar over for de strukturelle forhold, der kendetegner den færøske økonomi. Den færøske økonomi er lille og åben med en koncentreret erhvervsstruktur, der i høj grad afhænger af fiskeri og fiskeopdræt. Det gør økonomien sårbar over for negative økonomiske stød, som gennem direkte og indirekte effekter kan medføre tab i den finansielle sektor og forstærke udsving i realøkonomien. Alle institutter kan opfylde forhøjelsen af den systemiske kapitalbuffer og et fuldt indfaset NEP-krav med deres aktuelle midler.
Udviklingen i systemiske risici i Grønland
Grønland befinder sig i et langt økonomisk opsving med et stramt arbejdsmarked. Selvom de stigende renter har dæmpet den indenlandske efterspørgsel, har effekten indtil videre været begrænset. Det samlede udlån i Grønland er på et lavere niveau i international kontekst, men udlånet er steget kraftigt både i løbet af 2022 og 2023 og mere end væksten i økonomien. Gennem en årrække har der desuden været kraftig fremgang i udlånet til erhverv og særligt til branchen fast ejendom.
Rådet vil på sit næste møde vurdere, om udviklingen danner grundlag for at henstille om aktivering af den kontracykliske kapitalbuffer i Grønland.
Klimarelaterede risici i den finansielle sektor
Rådet drøftede mulige finansielle risici relateret til klimaforandringer og den grønne omstilling. Klimarelaterede risici i det finansielle system har generelt karakter som traditionelle finansielle risici såsom kredit- og markedsrisiko. Rådet inddrager klimarisici i sin overvågning af systemiske risici i Danmark, da klimaforandringerne og den grønne omstilling vil smitte af på den finansielle sektor og kan påvirke stabiliteten af det finansielle system.
Henvendelse kan rettes til mail@risikoraad.dk eller Teis Hald Jensen, kommunikations- og presserådgiver, på tlf. +45 3363 6066.