Det er erhvervsministeren, der er ansvarlig for fastsættelse af kapitalbufferkrav i Grønland, herunder den kontracykliske kapitalbuffersats. Erhvervsministeren er forpligtet til, inden for en periode på 3 måneder, enten at følge henstillingen eller at afgive en redegørelse, hvori det forklares og begrundes, hvorfor henstillingen i givet fald ikke følges.
Det Systemiske Risikoråd har til opgave at identificere og overvåge systemiske finansielle risici i Grønland og kan henstille om makroprudentielle tiltag, som kan reducere eller forebygge opbygningen af systemiske finansielle risici. Formålet med at indføre en kontracyklisk kapitalbuffer er at mindske den realøkonomiske nedgang, som ellers vil følge, hvis husholdninger og virksomheders adgang til kredit strammes uhensigtsmæssigt hårdt i perioder med stress i det finansielle system.
Rådet fastsætter den kontracykliske kapitalbuffersats ud fra en samlet vurdering af udviklingen i det finansielle system og økonomien.[1] Ud over indikatorer for udviklingen i det finansielle system og økonomien, inddrager Rådet også anden relevant information, såsom andre politiktiltag samt nuværende og kommende krav til institutterne.
Institutter med krediteksponeringer i Grønland kan allerede med deres aktuelle kapitalniveau opfylde et krav om en kontracyklisk kapitalbuffersats på samlet set 1 pct. Samlet set er det derfor ikke forventningen, at aktivering af den kontracykliske kapitalbuffer får betydning for kreditværdige kunders mulighed for at opnå finansiering.
Rådet er parat til at henstille om en reduktion af buffersatsen med øjeblikkelig virkning, hvis der er risiko for en hård opstramning af kreditgivningen til husholdninger og virksomheder. Udenlandske institutter med krediteksponeringer i Grønland vil være omfattet af en kontracyklisk buffer i Grønland, så længe satsen ikke overstiger 2,5 pct.[2]
Rådet vurderer løbende niveauet for den kontracykliske kapitalbuffer i Grønland.
Begrundelse
Der er tegn på opbygning af cykliske systemiske risici i Grønland.
Grønland befinder sig i et langt økonomisk opsving med et stramt arbejdsmarked (jf. bilag, figur 1, venstre ).[3] Selvom de stigende renter har dæmpet den indenlandske efterspørgsel, har effekten indtil videre været behersket. Den store udbredelse af fastforrentede realkreditlån indebærer, at højere markedsrenter ikke har øget eksisterende boligejeres renteudgifter. Inflationen var både i 2022 og 2023 lav (jf. bilag, figur 1, højre) i forhold til omverdenen. Husholdningernes købekraft er derfor ikke blevet udhulet i samme grad som i andre lande.
Der har generelt været kraftig vækst i det samlede udlån i Grønland over en årrække med vækstrater op mod 16 pct. årligt fra 2019 til medio 2024 (jf. bilag, figur 6, venstre). Udlånsvæksten har dermed oversteget væksten i nominelt BNP.[4] Det har samlet set medført en stigning i udlånet i forhold til BNP, som forventes at udgøre 60 pct. af BNP ultimo 2023. Det samlede udlån i forhold til BNP i Grønland er relativt lavt set i en international kontekst, men er altså steget betydeligt fra 2019 til 2023 (jf. bilag, figur 4).
Gennem en årrække har der desuden været kraftig fremgang i udlånet til erhverv. Der har været høj vækst i udlånet til branchen fast ejendom, hvor udlånet er fordoblet i perioden fra 2019 til medio 2024 (jf. bilag, figur 6, højre). Samtidig udgør branchen fast ejendom en væsentlig andel af udlånet i Grønland.
Stigende udlån med pant i ejendomme er i særlig grad en kilde til opbygning af systemisk risiko. Internationale erfaringer peger på, at netop udviklingen på erhvervsejendomsmarkedet har spillet en vigtig rolle i tidligere finansielle kriser.[5]
Højere udlån til ejendomsbranchen betyder, at institutterne bliver mere eksponeret over for udviklingen i ejendomspriserne. Dels er der øget eksponering via pantets værdi, dels kan høj aktivitet medføre optimistiske forventninger til fortsat fremgang i ejendomspriser og aktivitet. Samlet set kan vurderingen af sikkerheder bag og rentabiliteten i projekterne blive for optimistiske. Hvis udviklingen vender, kan det medføre større tab.
Kraftig vækst i aktivitet og udlån, når det går godt i økonomien, indebærer samlet set opbygning af systemiske finansielle risici. I en periode med høj aktivitet kan det være sværere at vurdere værdi af sikkerheder og projekter. Når konkurrencen om kunder samtidig er skærpet, kan det øge sandsynligheden for, at der opstår en situation med overdreven risikovillighed generelt.
I Grønland kan der være tegn på, at institutterne undervurderer risici og lemper kreditstandarderne mere end den økonomiske udvikling tilsiger. Det er afspejlet i institutternes merrente på nyudlån til grønlandske residenter, der er faldet siden begyndelsen af 2022 (jf. bilag, figur 3).[6] Merrenten er faldet fra omkring 6 pct. i begyndelsen af 2022 til lige under 4 pct. ved udgangen af 2. kvartal 2024.
Den store offentlige sektor og bloktilskuddet fungerer som støddæmpere i den grønlandske økonomi. Uagtet de stabiliserende effekter kan store stød ramme Grønlands økonomi hårdt med tilbagegang i den private sektor, stigende ledighed og faldende skatteindtægter. Perioder med lavere nominel BNP-vækst og stigende ledighed har historisk set givet anledning til højere nedskrivninger i institutterne.
Samlet set er det Rådets vurdering, at en kontracyklisk kapitalbuffer kan bidrage til at adressere de cykliske systemiske risici.
Bufferen skal øge institutternes modstandskraft og sikre kreditgivning i perioder med finansiel stress
Den kontracykliske kapitalbuffer er et instrument til at gøre institutterne mere modstandsdygtige ved at øge kravet til deres kapitalisering i perioder, hvor der opbygges risici i det finansielle system. Hvis der opstår finansiel stress med risiko for en hård opstramning af kreditgivningen, kan bufferen reduceres med øjeblikkelig virkning, så institutterne får frigivet kapital.
I det omfang institutterne ikke anvender den frigivne kapital til at absorbere tab, kan de anvende den til nyudlån eller til at sikre deres kapitaloverdækning. Derved forbedres muligheden for, at kreditinstitutterne opretholder en passende kreditgivning i perioder med stress i det finansielle system. Bufferen bidrager dermed til at begrænse negative effekter på realøkonomien ved finansiel stress.
Institutter med krediteksponeringer i Grønland kan allerede med deres aktuelle kapitalniveau opfylde et krav om en kontracyklisk kapitalbuffersats på samlet set 1 pct. Indfasningsperioden frem til den 1. juli 2026 giver desuden mulighed for, at institutterne opbygger kapital ved at tilbageholde indtjening. Samlet set er det derfor ikke forventningen, at aktivering af den kontracykliske kapitalbuffer får betydning for kreditværdige kunders mulighed for at opnå finansiering.
Kravet om en kontracyklisk kapitalbuffer er ikke et hårdt krav. Institutter, der bryder kravet, vil derfor ikke miste deres licens til at drive pengeinstitut. Institutterne vil i stedet blive mødt med et krav om at indsende en kapitalbevaringsplan til Finanstilsynet, ligesom der kan være begrænsninger på udbetaling af fx bonus og udbytte, hvis de ikke overholder det kombinerede kapitalbufferkrav.[7]
Andre kapitalkrav
Rådet inddrager også andre politiktiltag i sine overvejelser om den kontracykliske buffersats. Der tages både højde for andre nuværende krav og indfasning af kommende krav til institutterne, herunder kravet til institutternes nedskrivningsegnede passiver, NEP. [8] NEP-kravet kan opfyldes med flere typer kapital og gældsinstrumenter, mens kapitalbufferkrav udelukkende kan opfyldes med egentlig kernekapital. Det vurderes, at institutterne har tilstrækkelig tid til at tilbageholde indtjening og/eller udstede NEP-gæld for at opfylde et fuldt indfaset NEP-krav.
Christian Kettel Thomsen, formand for Det Systemiske Risikoråd
Udtalelse fra ministeriernes repræsentanter i Rådet
Det følger af lov om finansiel virksomhed § 343 s, stk. 5, at henstillinger rettet mod regeringen skal indeholde en udtalelse fra ministeriernes repræsentanter i Rådet. Ministeriernes repræsentanter og Finanstilsynet har ikke stemmeret i forhold til henstillinger rettet mod regeringen.
”Ministeriernes repræsentanter samt Finanstilsynet har ikke stemmeret i forhold til henstillinger rettet mod regeringen.
Regeringen vil anmode det grønlandske selvstyre om en vurdering af henstillingen med henblik på en samlet vurdering af, om der er grundlag for at følge henstillingen. På den baggrund vil regeringen inden for 3 måneder tage stilling til henstillingen fra Det Systemiske Risikoråd.”
[1] Se Rådets metodenotat til fastsættelse af bufferen (link).
[2] Dette gælder både institutter i Færøerne og Danmark, samt andre EU-lande.
[3] Se Søren Bjerregaard, Mangel på arbejdskraft øger behovet for stram økonomisk politik i Grønland, Danmarks Nationalbank Analyse (Grønlandsk økonomi), nr. 14, 1. november 2023 (link).
[4] Udlånsvæksten sammenstilles med en fremskrivning af væksten i nominel BNP som beskrevet i Bilag, figur 1, højre.
[5] Se også ESRB, Report on vulnerabilities in the EU commercial real estate sector (europa.eu); Understanding the Surge in Commercial Real Estate Lending (richmondfed.org)
[6] Merrenten er angiver pengeinstitutternes rente på nye udlån i Grønland ift. Nationalbankens ledende pengepolitiske rente.
[7] Det kombinerede kapitalbufferkrav består, ud over den kontracykliske kapitalbuffer, af den generelle systemiske buffer, kapitalbevaringsbufferen og en SIFI-buffer for de systemisk vigtige institutter, de såkaldte SIFI'er.
[8] NEP er passiver, der er egnede til at absorbere tab og rekapitalisere et institut i en afviklingssituation. NEP-kravet adskiller sig væsentligt fra den kontracykliske kapitalbuffer. Formålet med NEP-kravet er at sikre, at institutterne kan restruktureres eller afvikles uden brug af statslige midler, og uden at afviklingen får betydelig negativ effekt på den finansielle stabilitet. Dette formål adskiller sig fra formålet med den kontracykliske kapitalbuffer om at forbedre muligheden for, at kreditinstitutterne opretholder en passende kreditgivning i perioder med stress i det finansielle system.