Den amerikanske administrations politik har ført til et skifte i forholdet mellem Europa og USA, hvilket sætter sit aftryk på risikobilledet for den finansielle sektor herhjemme. Skiftet er kommet tydeligst til udtryk i den handelspolitiske usikkerhed, og de amerikanske udmeldinger om told siden starten af april har ført til store udsving på de finansielle markeder. Udsvingene er bl.a. udtryk for usikkerhed om forventningerne til den globale vækst, og især i USA er risikoen for recession steget. Det ses også på værdien af dollaren, som er faldet betydeligt de seneste måneder til trods for, at den typisk styrkes under markedsuro. Inden for euroområdet er det særligt Tyskland, der dæmper væksten. Det geopolitiske landskab er fortsat præget af spændinger, og cybertruslen mod den finansielle sektor herhjemme er fortsat betydelig.
Samlet set er kreditvæksten til husholdninger i Danmark moderat, og boligpriserne er fortsat med at stige. Kreditvæksten til erhverv er taget til i 2025, og selvom danske eksportvirksomheder er sårbare i det aktuelle risikobillede, er bankernes nedskrivninger fortsat lave. Den aktuelt høje indtjening sætter bankerne i en god position til at modstå en konjunkturnedgang. Tilsvarende gælder i forhold til tab, der kan opstå som følge af handelskonflikten.
Fremadrettet forventer markederne lavere pengepolitiske renter i år i både Europa og USA, set i lyset af de svagere vækstudsigter. I Europa forventes øgede investeringer i infrastruktur og forsvar at stimulere aktiviteten på sigt, dog på bekostning af stigende offentlig gæld fra et i forvejen højt niveau. Herhjemme forventes et balanceret vækstforløb.
Rådet vurderer på baggrund af det aktuelle risikobillede, at den kontracykliske kapitalbuffer i Danmark bør fastholdes på 2,5 pct. Rådet vurderer hvert kvartal det passende niveau for den kontracykliske kapitalbuffer. Rådet er parat til at henstille om en reduktion af buffersatsen med øjeblikkelig virkning, hvis der opstår stress i det finansielle system med risiko for en hård opstramning af kreditgivningen til husholdninger og virksomheder.
Rådet har igangsat sin evaluering af den sektorspecifikke systemiske buffer for eksponeringer mod ejendomsselskaber. Regeringen aktiverede den sektorspecifikke systemiske buffer d. 30. juni 2024 og besluttede samtidig at evaluere den efter ét år. Det Systemiske Risikoråd har nu indledt sin evaluering med at afholde møder med aktører i den finansielle sektor. Rådet blev orienteret om sektorens input til evalueringen, de strukturelle forhold relateret til erhvervsejendomsmarkedet samt den seneste udvikling.
Rådet drøftede systemiske risici på Færøerne og vurderer, at den kontracykliske kapitalbuffer på Færøerne bør fastholdes på 1 pct. Den systemiske buffer på Færøerne forhøjes som planlagt fra 2 til 3 pct., gældende fra 1. juli 2025. Færøsk økonomi er fortsat i højkonjunktur med et meget stramt arbejdsmarked, mens kreditvæksten fortsat er moderat.
Rådet blev orienteret om den seneste udvikling inden for på markedet for kryptoaktiver. Udsigten til mere lempelig regulering i USA har bidraget til fornyet interesse for markedet for kryptoaktiver. Internationalt viser finansielle selskaber for øjeblikket øget interesse i at engagere sig i markedet for både uforankrede kryptoaktiver, der hidtil har været kendetegnet ved store kursudsving, og såkaldte stablecoins. I Danmark tyder det på, at eksponeringerne over for kryptoaktiver meget begrænsede for nuværende. Selvom finansielle selskaber herhjemme blot i begrænset omfang yder finansielle tjenester baseret på kryptoaktiver, tyder det på, at udbredelsen er øget, og udviklingen bør derfor følges løbende.