Trods de geopolitiske spændinger, der præger den globale økonomi, er risikoappetitten på de finansielle markeder høj. Internationalt er de store aktieindeks fx steget markant i år, selv efter et stort fald i foråret.Usikkerheden om både høje statsgældsniveauer og handelspolitik i flere lande er fortsat høj, og risikoen for abrupte udsving i globale finansielle markeder er derfor fortsat betydelig. Det til trods, er mål for usikkerhed på de finansielle markeder faldet over sommeren i takt med, at der er kommet mere klarhed om toldsatserne i verdenshandlen. Herhjemme er boligmarkedet i hovedstaden kommet i fokus. Prisstigningstakten for ejerlejligheder i København er høj, handelsaktiviteten stor og liggetiderne meget korte. Rådet følger udviklingen på boligmarkedet med øget opmærksomhed. Cybertruslen mod den finansielle sektor er desuden fortsat høj.
Rådet drøftede gearede investeringsfondes rolle i de danske pengemarkeder. Fondenes eksponeringer mod realkreditobligationer har været stigende de seneste år, og er koncentreret på få fonde. Rådet følger opbygningen af systemiske risici relateret til gearede investeringsfondes eksponeringer tæt.
Kreditvæksten til boligformål blandt husholdninger er taget til, men er fortsat moderat. Kreditvæksten fra pengeinstitutterne til erhverv er derimod betydelig. Det er især drevet af få, store virksomheder, der driver international forretning, og dermed i mindre grad er påvirket af konjunkturforholdene i Danmark alene.
Fremadrettet er der udsigt til et afdæmpet konjunkturforløb i Danmark, ifølge Nationalbanken, hvor medicinalsektoren står overfor lidt svagere vækst og eksporten tynges af en svagere verdenshandel. Industrivirksomhederne melder allerede om faldende ordreindgang. I USA forventes også afdæmpet vækst det kommende år, mens der er udsigt til lav vækst i euroområdet. Der er forventninger om flere rentenedsættelser i USA, hvor inflationen er lidt højere end centralbankens målsætning og markedsdeltagernes inflationsforventninger kan indikere en bekymring om, at toldsatser kan puste yderligere til inflationen.
Rådet vurderer på baggrund af det aktuelle risikobillede, at den kontracykliske kapitalbuffer i Danmark bør fastholdes på 2,5 pct. Rådet vurderer hvert kvartal det passende niveau for den kontracykliske kapitalbuffer. Rådet er parat til at henstille om en reduktion af buffersatsen med øjeblikkelig virkning, hvis der opstår stress i det finansielle system med risiko for en hård opstramning af kreditgivningen til husholdninger og virksomheder.
Rådet henstiller om en lempelse af den sektorspecifikke systemiske buffer for eksponeringer mod ejendomsselskaber (link). En sektorspecifik systemisk buffer på 7 pct. for eksponeringer mod ejendomsselskaber har været gældende siden ultimo juni 2024. Eksponeringer i belåningsintervallet 0 til 15 pct. er aktuelt undtaget fra tiltaget. Bufferen indebærer en samlet kapitalreservation på ca. 11,6 mia. kr. opgjort på baggrund af institutternes indberetninger. Rådet har evalueret bufferen, og har i den forbindelse inddraget den finansielle sektor. Rådet vurderer, at der fortsat er systemiske risici relateret til erhvervsejendomsmarkedet, som ikke er tilstrækkeligt adresseret af andre krav. Samtidig vurderer Rådet, at forbedring i nogle af de cykliske forhold siden oktober 2023, især lavere renter, kan begrunde en lempelse i det nuværende krav. Relevante input fra den finansielle sektor har også givet anledning til reduktion i det skønnede behov.
Rådet henstiller derfor samlet set, at tiltaget lempes ved at undtage eksponeringer med sikkerhed i fast ejendom i belåningsintervallet 0 til 30 pct., mens buffersatsen fastholdes på 7 pct. Undtagelse af eksponeringer i belåningsintervallet 0 til 30 pct. indebærer, at det er den mest sikre del af eksponeringerne, der undtages. Følges henstillingen skønnes det at medføre en reduktion i den samlede reservation fra de nuværende 11,6 mia. kr. til ca. 9 mia. kr.
Rådet overvåger løbende udviklingen på boligmarkedet samt institutternes kreditgivning, og drøftede i den anledning erfaringerne med de danske låneregler. De nuværende låneregler er implementeret med hjemmel i lovgivning, der har til formål at beskytte forbrugeren eller sikre sunde kreditstandarder. Rådet konstaterede, at lånereglerne især har været med til at begrænse risikable nyudlån til låntagere med høj gældsservicering- og belåningsgrad, særligt i perioden med lave renter. De danske låneregler er desuden mere lempelige end i de øvrige nordiske lande. Siden 2023 er boligpriserne herhjemme begyndt at stige, og især i hovedstaden er priserne på ejerlejligheder steget betydeligt. Det understreger vigtigheden af lånereglerne som værn mod skred i kreditstandarderne. Rådet følger udviklingen på boligmarkedet med øget opmærksomhed.
Rådet blev orienteret om det igangværende arbejde med at etablere et kortbetalingsberedskab i Danmark. Kombinationen af stigende geopolitiske spændinger, et forøget niveau af hybride trusler og høj afhængighed af en velfungerende digital betalingsinfrastruktur understreger behovet for et digitalt betalingsberedskab i Danmark. Betalingsrådet arbejder derfor på at etablere et samfundsdækkende kortbetalingsberedskab. der skal sikre, at borgerne kan betale for de mest basale livsfornødenheder i en krisesituation i mindst én uge.