52. møde i Det Systemiske Risikoråd

09-04-2026

Geopolitiske spændinger og handelspolitisk usikkerhed præger fortsat risikobilledet for den finansielle sektor. Krig i Mellemøsten og de afledte effekter i form af stigende energipriser risikerer at øge inflationen betydeligt og lægge en dæmper på den økonomiske aktivitet. Den globale usikkerhed har medført udsving på de finansielle markeder, men risikoappetitten fremstår fortsat høj. De fortsat høje prisstigninger på boligmarkedet i hovedstadsområdet vidner om et stærkt efterspørgselspres og kan være et tegn på, at boligkøbere handler på forventninger om fortsatte prisstigninger. Kreditvæksten til bolig-formål er samtidig taget til i hovedstadskommunerne igennem 2025. Rådet vurderer, at den kontracykliske kapitalbuffer i Danmark bør fastholdes på 2,5 pct. På Færøerne har de cykliske systemiske risici været under opbygning over længere tid og er på et forhøjet niveau.

Den globale vækst har vist sig stabil, men krig i Mellemøsten og fortsat høj handelspolitisk usikkerhed øger risikoen for pludselige tilbageslag. Særligt kan højere priser på olie og gas give anledning til højere inflation og føre til en økonomisk afmatning. Den globale usikkerhed har også medført udsving på de finansielle markeder, omend risikopræmier på risikofyldte aktiver fortsat er lave i et historisk perspektiv. På statsgældsmarkederne i USA og euroområdet kan de høje statsgældsniveauer og øget behov for refinansiering føre til udsving i de lange renter.

De væsentligste operationelle risici er fortsat relateret til cyberangreb. Det skærperede trusselsbillede har givet anledning til, at der arbejdes på at styrke beredskabet i tilfælde af alvorlige, længerevarende nedbrud i den finansielle sektor. Formålet er at sikre, at samfundskritiske funktioner fortsat kan udføres i tilfælde af nedbrud.

Væksten i pengeinstitutternes erhvervsudlån er stadig drevet af lån til de største virksomheder. Institutterne melder, at der er hård konkurrence om erhvervskunderne, og at konkurrencen har ført til mere lempelige kreditstandarder. Kreditinstitutternes andel af nødlidende lån er dog på et fortsat lavt niveau. Indtjeningen i kreditinstitutterne er fortsat høj.

Ifølge Nationalbankens seneste prognose er der i hovedscenariet udsigt til et balanceret vækstforløb i Danmark, og der er ikke tegn på væsentlige ubalancer. Den globale økonomi risikerer dog en vækstafmatning som følge af krig i Mellemøsten, og vækstudsigterne er forbundet med betydelig usikkerhed som følge af bl.a. den fortsatte usikre geopolitiske situation og handelspolitiske konflikter.

Fortsat høje prisstigninger på ejerboliger i hovedstadsområdet og tiltagende kreditvækst
Boligmarkedet i hovedstadsområdet har været præget af markante prisstigninger det seneste år. Samtidig er liggetider og prisnedslag faldet til lave niveauer, hvilket indikerer et stærkt efterspørgselspres. På landsplan har prisstigningerne været mere moderate, men stadig højere end tidligere forventet. Det ses nu også, at prisstigningerne spreder sig til især kommunerne tæt på København. Der er tegn på, at førstegangskøbernes boligovervejelser i stigende grad er drevet af frygt for yderligere prisstigninger. De nuværende høje prisstigninger i hovedstadsområdet er ikke forenelige med udviklingen i indkomster og renter og kan i sig selv være et tegn på, at boligkøbere handler på forventninger om fortsatte prisstigninger, hvilket kan bidrage til en selvforstærkende prisdynamik.

Kreditvæksten til husholdninger i København er taget til igennem 2025 og udgjorde 7,1 pct. år-år i 4. kvartal 2025. Den samlede vækst i husholdningernes boligudlån var mere moderat på 2,7 pct. år-år i samme periode. Kreditvæksten er primært drevet af variabelt forrentede realkreditlån.

Rådet diskuterede desuden den større udbredelse af realkreditlignende banklån, der bevilges til kunder på individuelle vilkår, men som bankerne kan finansiere på samme måde som et realkreditlån.

Rådet vil følge udviklingen på boligmarkedet tæt og lægger vægt på, at de gældende låneregler fastholdes.

Rådet vurderer på baggrund af det aktuelle risikobillede, at den kontracykliske kapitalbuffer i Danmark bør fastholdes på 2,5 pct.
Rådet vurderer hvert kvartal det passende niveau for den kontracykliske kapitalbuffer. Rådet er parat til at henstille om en reduktion af buffersatsen med øjeblikkelig virkning, hvis der opstår stress i det finansielle system med risiko for en hård stramning af kreditgivningen til husholdninger og virksomheder.

Rådet vurderer, at der i øjeblikket opbygges systemiske risici i det finansielle system på Færøerne
Rådet har til opgave at identificere og overvåge systemiske finansielle risici på Færøerne. Repræsentanter fra Det Færøske Risikoråd bidrager til Rådets møder, når Færøerne drøftes.

Færøsk økonomi har været i en langvarig højkonjunktur med et meget stramt arbejdsmarked, kun kortvarigt afbrudt af pandemien i 2020. Boligpriserne er steget igennem en årrække, og prisstigningerne tog til i løbet af 2025. Den samlede kreditvækst er ligeledes taget til i løbet af 2025. Samlet set er det Rådets vurdering, at der opbygges cykliske systemiske risici på Færøerne. Rådet vil på sit næste møde drøfte den kontracykliske kapitalbuffer på Færøerne.

Rådet blev orienteret om udbredelsen af stablecoins og den påvirkning, det kan have på den finansielle sektor
Den globale markedsværdi af stablecoins er steget markant det seneste år, understøttet af øget regulatorisk klarhed om udstedelsen af stablecoins i både EU og USA. I Danmark er brugen af stablecoins dog fortsat meget begrænset, og kun få husholdninger ejer stablecoins eller andre kryptoaktiver ifølge Nationalbankens seneste undersøgelse. En større global udbredelse af stablecoins og en voksende forbundethed mellem markedet for kryptoaktiver og den finansielle sektor kan potentielt indebære, at fremtidige stød til det globale kryptomarked og herunder stablecoins også kan få betydning for finansielle aktører i Danmark.

Opfølgning på henstillingen vedrørende lempelse af den sektorspecifikke systemiske buffer
Rådet noterer, at regeringen 6. januar 2026 udbad sig yderligere betænkningstid til at færdigbehandle Rådets henstilling om at lempe den sektorspecifikke systemiske buffer. Rådet noterer endvidere, at bufferen fortsat er gældende, og afventer erhvervsministerens endelige svar på henstillingen.

Vedrørende de økonomiske ministeriers repræsentanter i Rådet

Rådets medlemmer fra de økonomiske ministerier har ikke bidraget til drøftelser af vurderinger og henstillinger i lyset af, at regeringen p.t. er et forretningsministerium.