Risikobilledet præges fortsat af udviklingen i inflationen og forventningerne til renterne. Inflationen er siden 2022 aftaget både i Danmark og i euroområdet. Herhjemme er inflationen aktuelt lav, men løftes for tiden af indenlandske forhold, hvilket skal ses i lyset af de seneste års høje lønstigninger. Markederne forventer aktuelt yderligere rentenedsættelser i 2024 og 2025 fra både den amerikanske centralbank, Federal Reserve, og Den Europæiske Centralbank, ECB. Verdensøkonomien forventes at stå over for en blød landing med aftagende inflation og moderat vækst. Det underliggende vækstbillede i Danmark forventes at være på linje med billedet i euroområdet. Udviklingen på de globale obligationsmarkeder i 2024 illustrerer, at markedernes risikoopfattelse er følsom over for finanspolitiske lempelser fra nogle af verdens store økonomier. De globale aktiemarkeder faldt kraftigt, men kortvarigt, i starten af august, hvor aktieprisfald i Japan hurtigt smittede af på europæiske og amerikanske aktieindeks. Episoden vidner om nervøsitet på aktiemarkederne.
På boligmarkedet er der afdæmpet vækst i priserne. Udviklingen kan bl.a. forklares med fremgang i reallønnen, stigende beskæftigelse og mindre fald i de lange renter. I 2024 har flere banker nedsat renterne på nye banklån til boligfinansiering. Væksten i realkreditinstitutternes udlån til husholdninger er fortsat lav i en historisk sammenhæng og har ligget på et stabilt niveau hen over sommeren.
Handelsaktiviteten på markedet for erhvervsejendomme er fortsat behersket. Dette kan bl.a. være et udtryk for, at priserne på erhvervsejendomme ikke er fuldt tilpasset renteniveauet. Udviklingen i bankernes samlede erhvervsudlån er nogenlunde flad, mens udviklingen realkreditinstitutternes samlede erhvervsudlån fortsat er stigende.
Institutternes indtjening er fortsat høj, og i 1. halvår 2024 øgede de systemiske institutter deres indtjening i forhold til 2. halvår 2023. Fremgang i indtjeningen og en behersket udlånsvækst giver mulighed for at opbygge kapital. De systemiske bankers udlånsmarginal på nye lån til husholdninger er fortsat faldende, hvilket kan afspejle, at bankerne tager en lavere risikopræmie eller accepterer en lavere indtjening på det enkelte udlån.
Den kontracykliske kapitalbuffer i Danmark
Rådet vurderer hvert kvartal det passende niveau for den kontracykliske kapitalbuffer. Rådet finder det hensigtsmæssigt, at satsen for den kontracykliske kapitalbuffer fastholdes på 2,5 pct. Bufferen skal sikre, at institutterne har noget at stå imod med, hvis risici materialiseres. Rådet er parat til at henstille om en reduktion af buffersatsen med øjeblikkelig virkning, hvis der opstår stress i det finansielle system med risiko for en hård opstramning af kreditgivningen til husholdninger og virksomheder.
Rådet henstiller, at den kontracykliske kapitalbuffer aktiveres i Grønland
Rådet har til opgave at identificere og overvåge systemiske finansielle risici i Grønland.
Rådet henstiller til erhvervsministeren, at den kontracykliske kapitalbuffer i Grønland aktiveres med en sats på 0,5 pct. gældende fra 1. januar 2026 og 1 pct., gældende fra 1. juli 2026. Grønland befinder sig i et langt økonomisk opsving med et stramt arbejdsmarked, som kun i mindre omfang er blevet begrænset af stigende renter. Det samlede udlån i Grønland er på et lavt niveau i forhold til BNP i en international kontekst. Udlånet er dog steget kraftigt både i løbet af 2022 og 2023 og mere end væksten i økonomien. Gennem en årrække har der desuden været kraftig fremgang i udlånet til erhverv, og herunder er udlånet til branchen fast ejendom omtrent fordoblet fra efteråret 2019 til medio 2024.
Indfasningsperioden giver mulighed for, at institutterne opbygger kapital ved at tilbageholde indtjening. Samlet set vurderes det derfor, at aktiveringen af den kontracykliske kapitalbuffer ikke betydning for kreditværdige kunders mulighed for at opnå finansiering.
Øvrige emner
Erhvervsministeren har fulgt Rådets henstilling om forhøjelse af den systemiske buffer på Færøerne fra 2 til 3 pct. fra 1. juli 2025. Rådet henstillede ved sit møde 26. juni 2024 til erhvervsministeren, at den systemiske buffer på Færøerne forhøjes fra 2 til 3 pct. på baggrund af de strukturelle systemiske risici i den færøske økonomi.
Rådet blev orienteret om Center for Cybersikkerheds trusselsvurdering af cyberrisici i den finansielle sektor. Rådet drøfter løbende cyberrisici, da sådanne risici i værste fald kan true finansiel stabilitet. Cyberrisici indgår i den løbende overvågning af systemiske risici, ligesom Rådet regelmæssigt orienteres og inddrages i relevante myndigheders arbejde med at adressere systemiske risici i relation til cyber og IT-sikkerhed.
Henvendelse kan rettes til mail@risikoraad.dk eller Teis Hald Jensen, kommunikations- og presserådgiver, på tlf. +45 3363 6066.